Den første danske rum-turist

René Gross Kærskov har booket en billet til rummet hos Virgin Galactic, og regner med at blive første dansker i rummet i 2011

René Kærskov har været vægtløs mere end 30 gange som et led i rumturist-træningen. (Privatfoto)
René Kærskov har været vægtløs mere end 30 gange som et led i rumturist-træningen. (Privatfoto)

43-årige René Gross Kærskov er en glad mand.

I 2006 købte han en billet til rummet hos verdens første rum-charter-selskab, Virgin Galactic, der er ejet af den karismatiske festoriginal og multimilliardær Richard Branson, og nu kan han så småt se rumrejsen blive en realitet i horisonten.

- Vi har nu kun rumskibets testflyvninger foran os, før vi skyder af sted ud i rummet med forventet afgang i 2011, skriver Kærskov i en pressemeddelelse.

Har foreløbig kostet 2,2 millioner kroner
Det har ikke været billigt for Nordjyden, der oprindeligt stammer fra Frederikshavn, men nu hovedsageligt opholder sig i Hong Kong og Californien, hvor han bl.a. modtager astronauttræning i Mojave-ørkenen.

Billetten alene har kostet ham 1,2 millioner kroner, og de foreløbig tre års obligatorisk astronauttræning har indtil videre kostet ham en lille million oveni.

- Jeg har haft G-force- og aviation-teori, centrifuge- og rumtur-simulation, akrobatflyvninger, faldskærmsudspring, aircombat, overlevelsestræning og jetjagerflyvning i Rusland og USA. Jeg har været vægtløs mere end 30 gange - og har endda sprunget ud i faldskærm over Nordpolen sammen med en astronaut-kollega i 40 graders frost, skriver René Kærskov.

Kan overhales af dansk astronaut
Danskeren skal på rumeventyr med rumskibet SpaceShipTwo. Dets forgænger, SpaceShipOne, foretog tre succesfulde rumflyvninger tilbage i 2004.

Om René Gross Kærskov bliver første dansker i rummet, når han tager af sted i 2011 må tiden vise. Han kan blive overhalet af 33-årige Andreas Mogensen, der i maj 2009 blev den første danske astronaut nogensinde, da han blev indlemmet i ESA's rumprogram.

1 af 2 Selv om han skal med turist-rumfærge, vil han blive udsat for 6 G, så han slipper ikke for træning i den berygtede centrifuge. (Privatfoto)
2 af 2 René Kærskov har været vægtløs mere end 30 gange som et led i rumturist-træningen. (Privatfoto)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen