Sexarbejder vil mødes med ministre

Sexarbejdere søger hjælp hos klima- og justitsministeren, fordi prostitutionsmodstandere vil opfordrer klimamødedeltagere til at holde sig fra prostituerede

Sexarbejdernes Interesseorganisation (SIO) føler deres faglige rettigheder trådt så meget under fode af blandt andre Københavns Borgerrepræsentation, at de har bedt klimaminister Connie Hedegaard (K) og justitsminister Brian Mikkelsen (K) om et møde, oplyser talskvinden Susanne Møller.

De prostituerede er fortørnede over, at borgerrepræsentationen har besluttet at sende et brev til samtlige 15.000 deltager i klimatopmødet til december med en opfordring til at holde sig fra prostituerede og til at bære et vedlagt skilt på tøjet om, at det vil de gøre.

Også prostitutionsmodstanderne i det såkaldte 8.-martsinitiativ har henvendt sig til de to ministre med en opfordring om at tilskynde topmødedeltagerne til at holde sig fra prostituerede.

SIO anker over, at borgerrepræsentationen og kvindesagsforkæmperne uden videre slår almindelige prostituerede, som har valgt erhvervet frivilligt, i hartkorn med de udenlandske kvinder, der arbejder under tvang fra menneskesmuglere.

- Kvindehandel skal bekæmpes. Men man moraliserer over for vi andre og forsøger at få lavet et uofficielt forbud uden nogen debat eller dokumentation. Prostitution er et lovligt arbejde, hvor vi betaler skat og moms. Det vil vi have lov til at udføre under ordentlige arbejdsvilkår, siger Susanne Møller.

SIO tilbageviser også, at sådan et stort klimatopmøde skulle give dem ekstra meget at lave. Det er der ikke erfaring for - heller ikke fra Den olympiske Komités møde i København for nylig, siger Susanne Møller.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen