13-årige laver porno på mobil og webcam

Forbudt for forældre: Teenageres seksuelle grænser er ødelagt af det massive porno- bombardement i medierne

  • Frække fotos: Helt unge piger sms'er pornoagtige billeder af sig selv, og drengene tager billeder af deres kønsdele og lægger dem på nettet eller onanerer på webcam. (Foto: Henning Hjort)
Frække fotos: Helt unge piger sms'er pornoagtige billeder af sig selv, og drengene tager billeder af deres kønsdele og lægger dem på nettet eller onanerer på webcam. (Foto: Henning Hjort)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

De ligger på sengen og rører ved deres afklædte ungpigebryster, presser en numse med g-streng op i kameraet og laver små videoklip, hvor de piller ved veninden, mens de smiler kælent.

Det lyder som en pornofilm lavet af og til voksne. Men det er blevet in blandt teenagere at sende frække billeder til hinanden eller lægge dem ud på nettet, når de keder sig eller bare er liderlige.

– Det er normal praksis på de sociale netværks-sider, at de unge lægger billeder ud af sig selv med seksuelle undertoner, siger Niels Ulrik Sørensen, forsker på Center for Ungdomsforskning, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole.

– Pornografi er en naturlig del af de unges seksualitet. Alle har adgang til det på nettet, og de har kendskab til mange forskellige sexvariationer langt tidligere, end vi andre havde.

Stemples som billig
– Selv om de ved, at meget porno er overdrevet, og at deres sexliv er anderledes, eksperimenterer de med noget af det, de ser på film. Det kan være svært at gennemskue, hvad der er normalt og ikke normalt at gøre i deres alder¸ siger forsker Niels Ulrik Sørensen.

Når pigerne sender nøgenbilleder i omløb, tænker de ikke over, at de kan havne i de forkerte hænder.

– Der er en del piger, som glemmer at tænke over konsekvenserne, når de sender billeder af sig selv uden tøj på til drengene i klassen eller lægger dem ud på nettet. Men forhold varer ikke længe i den alder, og måske viser fyren billederne til sine venner.

– Så selv om pigen havde sendt billedet i fortrolighed, risikerer hun at få et grimt ry, fortæller Kuno Sørensen, psykolog i Red Barnet.

Onani på webcam
– For de fleste er det en måde at få opmærksomhed på. De ser konstant i mediebilledet, at kvinder får anerkendelse for at tage tøjet af og være udfordrende.

– Også drengene tager billeder af deres kønsdele og lægger dem på nettet eller onanerer på webcam, mens en pige ser på foran en anden computerskærm.

– Der findes dog også teenagere, som aldrig ville smide tøjet, fordi de er for generte eller bare ikke har lyst.

Pinligt at være uerfaren
At fænomenet er så udbredt skyldes, at sex er in:

– Det er i dag tabu ikke at have seksuelle erfaringer, når man er ung teenager. Det er pinligt, hvis man ikke har dyrket forskellige former for sex og haft nogle kærester.

– Men mange aner ikke, hvad de laver, for en 13-14-årigs dømmekraft rækker ikke til at vurdere konsekvenserne, siger Christel Stormhøj, lektor i Sociologi på Institut for Samfund og Globalisering på Roskilde Universitetscenter.

'Sexting'

At sende sms’er hedder ’texting’ på engelsk, og deraf er ordet ’sexting’ opstået i USA.

Det dækker over at sende seksuelle billeder af sig selv på mobilen, optræde frækt på webcam eller lægge udfordrende billeder ud på sin netprofil.

Det kan være nøgenbilleder eller bare intime billeder, hvor udtrykket er sexet og frækt.

Kilde: Red Barnet

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik