Politi misbrugte døde børns identiteter

Britiske undercoverbetjente brugte alias baseret på navne fra lister over døde børn

  • To undercoveragenter har givet en detaljeret redegørelse for, hvordan de og andre agenter misbrugte de døde børns identiteter. (Foto: AP)
To undercoveragenter har givet en detaljeret redegørelse for, hvordan de og andre agenter misbrugte de døde børns identiteter. (Foto: AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Storbritanniens største politistyrke, Metropolitan Police Service, har stjålet identiteten på omkring 80 døde børn og blandt andet lavet falske pas til undercoverbetjente i børnenes navn.

Det er sket uden at forældrende til de døde børn er blevet konsulteret eller informeret.

Det viser en stor undersøgelse lavet af britiske The Guardian, som i dag afslører, hvordan politiet systematisk har misbrugt nationale registre over fødsler og døde børn gennem tre årtier.

Der er blevet udstedt alt fra kørekort og sygesikringsbeviser til undercoverbetjentene, som har levet med identiteterne i op mod ti år.

Dybt chokerende
Metropolitan Police Service, som i daglig tale bare referes 'MPS', siger til The Guardian, at de 'på nuværendende tidspunkt' ikke har en godkendt procedure, og at de nu vil igangsætte en større undersøgelse af deres regler for undercoveridentiteter.

- Det er dybt chokerende, siger formanden for parlamentets indenrigskomite, Keith Vaz, til avisen.

- Det vil medføre enorme lidelser for de familier, som opdager, hvad der er sket med deres døde børns identiteter, siger han.

To undercoveragenter har givet en detaljeret redegørelse for, hvordan de og andre agenter misbrugte de døde børns identiteter.

Her forklarede de blandt andet, at metoden har været hemmeligholdt i flere årtier, men har tidligere været fiktionaliseret af journalist og forfatter Frederick Forsyth i hans roman 'Sjakalen' fra 1971. Som følge heraf har politiet intern døbt processen for 'sjakaljagt.'

Identitet: Jeg fik tæsk af far
- Du er på udkig efter en person med omtrent samme alder som dig, der døde i alderen tre til fire og op til 14-15 år.

- Efternavnene skal altid være almindelige. Du ønsker ikke at tiltrække unødvendig opmærksomhed. Navne som 'Green' og 'Black' er gode. Men du vil ikke have et navn som 'Smith'. Lige gyldigt hvad dit fornavn er, vil det altid lyde falsk, siger en af undercoverbetjentene til The Guardian.

Han tilbragte sommeren i 1993 med en finkæmning af de nationale registre, hvor han stødte på en række drenge med navnet 'Pete', som var døde i den rette alder. Blandt dem var også et barn, der passede perfekt til undercoverbetjenten. Han var døde i udlandet i 1960'erne, og faderen var udstationeret elitesoldat i et fjernt land, forklarer han.

Han ønskede at opbygge en ny identitet som en voldelig type, og derfor var en del af hans undercoveridentitet, at han blev tæsket af sin far, som var elitesoldat, siger han.

'Min søn er død'
De døde børns identiteter er blandt andet blevet brugt, så politiet kunne udgive sig for at være anti-kapitalister, forkæmpere for dyrs rettigheder, aktivister og voldelige højreekstremistiske demonstranter.

En af betjentene indrømmer, at der var en særlig stor risiko for at blive afsløret, da han infiltrerede en gruppe kaldet 'Youth Against Racism in Europe'.

- Der er en risiko for, at barnets forældre vil modtage besøg fra mistænkelige demonstranter. Det vil banke på moderens dør og spørge 'hvor er din søn?', og det eneste hun vil være i stand til at sige er 'hvad snakker du om? Min søn er død.'

- Man begynder at forestille sig den slags ting, og man begynder at frygte, at alverdens ondskab vil falde ned over folk, som ikke fortjener det, på grund af det man gør, siger undercoverbetjenten.

Tæt på afsløring
I et andet tilfælde var et offer, som blev udspioneret af politiet, tæt på at afsløre, at undercoverbetjentens identitet tilhørte et dødt barn.

Det drejer sig specifikt om politimanden John Dines.

Gennem to år var han kæreste med en kvindelig aktivist, inden han en dag forsvandt som dug for solen.

Det fik kviknden til desperat at opsøge sin forsvundende kærestes familie, uvidende om, at identiteten tilhørte en families døde barn.

Kvinden er i dag lettet over, at det aldrig lykkedes.

- Det ville have været forfærdeligt. Det ville have ødelagt dem fuldstændig, hvir jeg kom og sagde jeg var kæreste med deres barn, som åbenbart var dødt 24 år tidligere, siger kvinden til The Guardian.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik