Persondata politik
Samfund

Fransk olietanker kapret ud for Elfenbenskysten

Nigerianske pirater har kapret et fransk tankskib ud for Elfenbenskysten, oplyser søfartsorganisation

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Et fransk tankskib formodes kapret af nigerianske pirater ud for Elfenbenskysten, oplyser den internationale søfartsorganisation IMB.

Der er 17 besætningsmedlemmer om bord på skibet, der sejler under Luxembourgflag.

Tankskibets ejere mistede kontakten med fartøjet søndag.

- Piraterne ser ud til at bevæge sig mod Elfenbenskysten, fordi Nigeria og Benin har øget patruljeringen i Guineabugten, siger Noel Choong, chef for IMB's kontor i Kuala Lumpur.

- Situationen er ret slem i øjeblikket. Der har været tre angreb de seneste fem dage, siger han.

Ifølge Choong blev endnu et fartøj fra De Arabiske Emirater tidligt mandag morgen beskudt ud for Nigerias havneby Lagos.

Et besætningsmedlem blev efterfølgende bragt på hospitalet.

Noel Choong ønsker imidlertid ikke at komme med yderligere oplysninger om det kaprede franske skib eller dets besætning, da situationen fortsat er uafklaret.

Mange af piraterne i Guineabugten udspringer af militante grupper, der tidligere opererede i Nigerias olierige Nigerdelta.

Mens der har været jævnlige kapringsforsøg ud for Nigeria, Togo og Benin de senere år, oplevede Elfenbenskysten sin første kapring i oktober sidste år.

Her bordede nigerianske pirater en olietanker, der sejlede under Bahamas-flag nær hovedstaden Abidjan.

Skibets 24 besætningsmedlemmer blev senere frigivet, og de var alle uskadte.

- De nigerianske pirater går målrettet efter tankskibe lastet med gasolie. Skibene bliver derefter fragtet til Nigeria, hvor de tømmes for deres last, og derefter bliver besætningen frigivet, konstaterer Choong.

- Hele processen varer mellem fem og seks dage, tilføjer han.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik