Samfund

80 Novozymes-ansatte ramt af skide-syge

Kantinemad sendte 80 ansatte på Novozymes i Kalundborg hjem med diarre- og opkastsymptomer

  • 80 medarbejdere fra Novozymes blev sendt på tønden - formentlig smittet i kantinen. (Foto: Novozymes PR-foto)
80 medarbejdere fra Novozymes blev sendt på tønden - formentlig smittet i kantinen. (Foto: Novozymes PR-foto)

Bemandingen på Novozymes i Kalundborg blev pludselig reduceret kraftigt, da 80 medarbejdere onsdag måtte gå hjem fra arbejde med bræksyge og mylderbæ. Alle havde spist i kantinen og det var formentlig der, de blev smittet med Roskildesyge.

- Så vidt vi ved, blev de smittet i kantinen, men det ligger endnu ikke fast, hvad den præcise smittekilde er. Fødevarestyrelsen er ved at lave undersøgelser, fortæller pressemedarbejder René Tronborg til ekstrabladet.dk.

Afføringsprøver skal analyseres
Hos fødevarestyrelsen bekræfter presseansvarlig Erik Jepsen, at der er en efterforskning i gang.

- Vi kender ikke smittekilden endnu. Der skal laves noget analyse af afføringsprøver, og først når virksomheden har fået svar, kan vi fortælle, hvad vi finder ud af, siger han.

Halvdelen af de syge medarbejderne var dog tilbage allerede torsdag, så meget tyder på, at størstedelen slipper med en mild omgang racermave.

Smitter let
Roskildesyge er det danske navn for den smitsomme maveinfektion Norwalk disease, forårsaget af norovirus. Symptomerne omfatter opkastning, diarré og ondt i maven, og man bliver typisk smittet ved kontakt med forurenede genstande, personer eller via fødevarer. Der skal meget lidt virus til at inficere et menneske.

Vinteren er højtid for Roskildesyge, og derfor har Fødevarestyrelsen netop lanceret kampagnen 'Stå af ræset', som både henvender sig til forbrugere og køkkenpersonale. Du kan læse om kampagnen her.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.