Samfund

Nyt fra Mellemøsten: Her er din kone app

Saudiske mænd kan ved hjælp af en app få sms, der advarer dem, når deres koner er ved at krydse grænsen

  • Kvinder i Saudi Arabien må hverken køre bil, stemme, eller frit forlade landet, og nu kan de tilmed regne med, at deres mandlige værge, får en sms, hvis de skulle krydse grænsen. (Foto: Hasan Jamali/AP)
Kvinder i Saudi Arabien må hverken køre bil, stemme, eller frit forlade landet, og nu kan de tilmed regne med, at deres mandlige værge, får en sms, hvis de skulle krydse grænsen. (Foto: Hasan Jamali/AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Saudiske mænd har fået ny metode til at holde deres koner i snor. 'Hvor er min kone' - app hedder den nye elektroniske 'lænke', der giver mænd besked, når deres koner, døtre og søstre krydser landets grænser.

Det skriver Al Arabiya.

Et nyt redskab til at begrænse kvinders bevægelighed i Saudi Arabien yderligere, lyder kritikken fra flere sider. På Twitter, som er et sjældent åndehul for millioner i det ekstremt konservative samfund, er kritikken af regeringens tiltag utvetydig:

- Hej Taliban, her er nogle tips fra den saudiske regering, skriver en bruger sarkastisk.

- Hvorfor giver I ikke også Jeres kvinder fodlænke på?, skriver en anden.

- Hvis jeg har brug for en SMS til at fortælle mig, at min kone er på vej ud af landet, så må jeg enten være gift med den forkerte kvinde eller have hårdt brug for en psykiater, tweeter en tredje.

Nyhedssitet Tech Crunch beskriver appen som 'en digital kvindesnor', hvorimod blogger/aktivist Pamela Geller kalder initiativet for en form for 'High Tech Sharia'.

Historien om det nye tiltag blev bragt i avisen Al Arabiya med overskriften: 'Hvor er min kone', elektronisk sms sporer, og efterfulgt af denne rammende indledning:

Afskåret fra retten til at rejse uden en mandlig værges tilladelse og afskrevet fra at køre bil , må kvinder i det saudiske kongedømme nu finde sig i at blive elektronisk monitoreret, så ethvert forsøg på at krydse landegrænsen omgående rapporteres til manden.

Allerede sidste uge kunne mænd få tekstbeskeder på deres mobiltelefoner, der fortæller dem, når kvinder under deres myndighed forlader landet, selv når de rejser sammen.

Regering tavs
Begrundelsen for dette nye tiltag vides ikke. Den Saudiske regering er endnu ikke kommet med en officiel udtalelse. Men det svirrer med forskellige spekulationer. Nogle saudiere mener, det skal ses som en reaktion på en hændelse sidste år, da en kvinde slap ud af landet uden sine forældres tilladelse. Det lykkedes den 30-årige kvinde, godt hjulpet på vej af sin libanesiske arbejdsgiver, at nå til Sverige.

Kvindens efterfølgende udtalelser til pressen om sin flugt virkede som benzin på bålet og ført til et noget ekstremt juridiske efterspil.

Faderen til den 30-årige kvinde har lagt sag an mod de to mænd, for at have hjulpet datteren ud af landet uden hans samtykke. Det forlyder, at den libanesiske mand skal være blevet anholdt mandag i byen Khobar i den saudiske østkyst.

Kvinders ligeret i Saudi Arabien, med Sharia lov, har således lange udsigter. Kong Abdullah har godt nok lovet kvinderne i landet, at de kan stille op til parlamentet og stemme - men først i 2015. I mellemtiden må kvinderne altså kæmper videre for retten til at køre bil og til frit at kunne forlade landet uden først at spørge mænd om lov.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik