Samfund

Jan Kjærgaard stopper på Ekstra Bladet

Ekstra Bladets journalist gennem 24 år Jan Kjærgaard stopper på avisen efter nøje overvejelse

Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Jan Kjærgaard, der har været journalist på Ekstra Bladet i 24 år. stopper. Men det er med vemod, skriver han på sin Facebookprofil.

- Efter 24 forrygende år har jeg med stort vemod, men efter nøje overvejelse besluttet at stoppe på Ekstra Bladet.

- Jeg har - som andre medarbejdere på EB på det allerseneste - forhandlet en god og fornuftig, frivillig aftrædelsesaftale på plads, siger han, der kom i fokus i statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) skattesag.

- Det sidste års tid har ikke mindst på grund af skattesagen slidt, men nu giver aftrædelsesaftalen mig mulighed for eftertanke og en frisk start på et helt nyt kapitel i mit journalistiske arbejdsliv.

- Jeg trænger simpelt hen til at lave noget andet end frokostavis-journalistik. Hvad det bliver, ligger endnu helt åbent, skriver han.

Christiansborg-journalisten blev i september fjernet fra Ekstra Bladets politiske dækning på grund af skattesagen, hvor Kjærgaard har spillet en central rolle.

Ifølge chefredaktør Poul Madsen fylder skattesagen så meget i dansk politik, at Kjærgaard ikke kunne dække dansk politik.

Jan Kjærgaard var indkaldt som vidne for Skattesagskommissionen, og her fortalte han, at han i samarbejde med tidligere skatteminister Troels Lund Poulsens (V) spindoktor, Peter Arnfeldt, planlagde et "setup" mod Helle Thorning-Schmidt.

Jan Kjærgaard har siden undskyldt at have deltaget i planen mod statsministeren.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk