Samfund

Cypern får økonomisk redningspakke

Cypern får 127 milliarder kroner i hjælpepakke efter at være blevet smittet af græsk gældskrise

Eurozonen har fået endnu et land på støtten.

Cyperns regering har ifølge det cypriotiske nyhedsbureau CNA efter mange måneders forhandlinger indgået aftale med trojkaen fra EU, Den Europæiske Centralbank og Den Internationale Valutafond om en økonomisk redningspakke.

Det skriver nyhedsbureauet AFP.

Både landets finansminister og præsident sagde tidligere torsdag, at de nærmede sig en aftale om en hjælpepakke til en samlet værdi af 127 milliarder kroner. Det er næsten det samme som hele landets bruttonationalprodukt i 2011.

Pengene skal fordeles med små 75 milliarder til cypriotiske banker, lidt under 45 milliarder til at dække statens gæld til udlandet og resten til akut hjælp til det offentlige budget.

Cypern, der er EU's tredjemindste land og for øjeblikket har formandskabet i EU, er blevet ekstremt hårdt ramt af gældskrisen i Grækenland, fordi landets finansielle sektor er meget nært forbundet med den græske.

Seneste Ekstra Bladet job

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk