Persondata politik

Økseangreb på vagter på USA's ambassade i Tel Aviv

En mand er anholdt på USA's ambassade i Tel Aviv, efter at han angreb sikkerhedsvagter med en kniv og en økse

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Sikkerhedsvagter på den amerikanske ambassade i Tel Aviv skød mod en mand, der trængte ind på ambassaden og angreb vagterne med en økse og en kniv. Gerningsmanden er anholdt.

Det siger en talsmand for israelsk politi i byen.

- En mistænkt mand kom frem til ambassaden ved 11-tiden med en kniv og en økse og gik til angreb på sikkerhedsvagter, siger talskvinden Luba Samri.

- En vagt blev lettere såret, hvilket fik dennes kolleger til at skyde mod manden, der nu er anholdt, fortsætter hun.

Talskvinden siger, at angriberen ikke blev såret under hændelsen, men at han straks blev anholdt.

Hun giver kun få oplysninger om angriberens identitet. Hun fortæller, at manden ikke er af arabisk oprindelse, men kommer fra byen Bat Yam, der ligger lige syd for Tel Aviv.

Angrebet skete ved indgangen til den amerikanske ambassadebygning. Ingen inde i ambassaden var indblandet i hændelsen.

Noget motiv for overfaldet er ikke klart.

Israelsk radio rapporterer, at gerningsmanden er en 41-årig israelsk jøde, der har en kriminel baggrund.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik