Persondata politik

Kabinepersonale: Vi er ikke tilfredse

Det danske kabinepersonale har indgået en aftale med SAS-ledelsen. Det har kostet hjerteblod, siger formanden for foreningen

  • Det danske kabinepersonale har sagt ja til at gå op i timer og ned i løn. (Foto: Mogens Flindt)
Det danske kabinepersonale har sagt ja til at gå op i timer og ned i løn. (Foto: Mogens Flindt)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Flere arbejdstimer, længere arbejdsdage og farvel til en månedsløn om året.

Sådan lyder en del af den aftale, som kabinepersonalet netop har indgået med SAS-ledelsen, og det er langt fra tilfredsstillende, mener formanden for kabinepersonalets fagforening.

- Det er en aftale, der har kostet hjerteblod, siger Helge Thuesen til TV 2 News.

Aftalen lyder blandt andet på, at kabinepersonalet fremover skal arbejde 47,5 timer om ugen mod de tidligere 44 timer, ligesom de kan risikere vagter på 12-13 timer i streg.

- Vi kan ikke være tilfredse med den aftale, vi har fået. Men set i lyset af situationen, var det det bedste, vi kunne få, siger Helge Thuesen og tilføjer:

- Og jeg er glad, for jeg har sikret mine kollegaer et job. Selvom det har været en lang og sej proces, så har vi fået lavet en aftale, som begge parter kunne give håndslag på.

Kabinepersonalets fagforening, CAU, var den sidste af otte fagforeninger i SAS, der skrev under på en aftale med ledelsen.

- Vi skal igennem meget store omvæltninger på meget kort tid. Det har været en uortodoks proces med meget hårde forhandlinger. Men nu har vi lagt fundamentet for en langsigtet løsning, sagde SAS-boss Rickard Gustafson, da aftalen endelig faldt på plads.

- Den plan vi har lagt er en offensiv plan. Vi skal spille offensivt og ikke defensivt. Vi vil fortsætte væksten, lød det optimistisk fra chefen.

- I 2012 gik vi frem med cirka 5 procent. Det kommer vi til at overstige i slutningen af 2013.

Fakta: Sådan ser kabinepersonalets aftale ud

- 47,5 timers arbejde ugentligt mod tidligere 44 timers arbejde ugentlig, som det hed sig i overenskomsten fra 2012.

- Afståelse af en månedsløn.

- Mulighed for 13 timers arbejdsstræk på en dag.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik