Samfund

SAS har fået køber til norsk selskab

Flyarvingen Per Braathen melder sig som interesseret køber af SAS' norske flyselskab, Widerøe

En mulig norsk køber melder sig nu på banen til det norske flyselskab Widerøe, som SAS har sat på salgslisten, skriver det norske TV2.

Fagforeningerne og det kriseramte flyselskab SAS er inde i skelsættende forhandlinger, efter at ledelsen præsenterede flyselskabets spareplan mandag.

Bliver de ikke enige om de tiltag, som ledelsen mener er nødvendige, kan selskabet være konkurs i løbet af kort tid.

Masser af penge
Men nu har flyarvingen Per Braathen, der kender flybranchen og SAS bedre end de fleste, meldt sig som mulig køber af det norske flyselskab Widerøe, skriver norsk TV2.

- Under de givne forudsætninger ligner Widerøe det, vi har i Sverige både i antal af fly og en type operationer, vi udfører. Samtidig gør Widerøe en stor samfundsindsats i Nordnorge.

- Så det er klart at vi, som en tvilling i Sverige, er interesseret i dette, siger Per Braathen til det norske TV2.

Per Braathen er vokset op i Braathen-familien, som solgte Braathens Safe til SAS i 2004. Han var også chef for Saga Solrejser, som var ejet af SAS.

Per Braathen ejer Norges største rejsebureaukæde, Ticket, sammen med Malmø Aviation og Sverigeflyg. Dermed er han største aktør i Sverige ud over SAS.

Braathens Safe blev stiftet af skibsreder Ludvig G. Braathen i 1946.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.