Analytiker: SAS overlever kun med ja fra ansatte

Når medarbejdere og ledelse i SAS mødes torsdag for at forhandle, er det med en truende konkurs i baggrunden

  • (Foto: Johan Nilsson)
(Foto: Johan Nilsson)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

SAS flyver videre på brændstofdampene i en tom tank. Selskabet styrter til jorden inden længe, hvis der ikke bliver fyldt ny benzin på. Sådan kan situationen for det kriseramte flyselskab opsummeres.

- Jeg talte med SAS i går, og jeg har måttet revidere min opfattelse af, hvor længe selskabet kan overleve, siger Jacob Pedersen, analytiker i Sydbank.

- Ved udgangen af september havde man 2,4 milliarder svenske kroner i kassen til at føre selskabet videre med, og det er simpelthen for lidt.

- Det er ikke slut om seks til otte måneder, som jeg tidligere har troet. Uden forlængelse af kreditaftalen går SAS konkurs inden nytår, vurderer han.

Læs også: Se også: Rejsebureau klar til muligt SAS-krak Rejsebureau klar til muligt SAS-krak

SAS' ledelse mødes torsdag med de faglige organisationer for at diskutere den fremlagte spareplan, der ifølge ledelsen er absolut sidste udvej for SAS.

Der er lagt op til at fyre 800 ansatte, og så skal piloter og kabinepersonale frivilligt gå markant ned i løn.

- Det kommer til at lyde som om, det er ledelsen, der kommer til medarbejderne med et ultimatum. Men ledelsen har armene drejet om på ryggen af finansieringspartnerne, for at de vil blive ved med at stille kredit til rådighed, siger Jacob Pedersen.

Læs også: Se også: SAS-plan: Muligt krak er tæt på SAS-plan: Muligt krak er tæt på

Derfor regner analytikeren med, at det er mest realistisk, at medarbejderne siger ja til aftalen.

Politiken skriver torsdag, at SAS i tilfælde af et nej til spareplanen kun er få uger fra at indstille alle flyvningerne og afskedige 15.000 ansatte.

Men Jacob Pedersen giver selskabet lidt længere tid.

- Jeg tror ikke, at ejerne vil tillade en ukontrolleret konkurs med katastrofale følger for infrastrukturen i det nordiske område. Så længe der er penge i kassen, tror jeg, de nordiske regeringer vil tvinge SAS til at fortsætte flyvningerne, siger han.

I det tilfælde vil de nordiske regeringer formentligt arbejde på at gå sammen med private investorer om at genskabe nogle af SAS' aktiviteter i nyt regi for at sikre infrastrukturen i det nordiske område, vurderer Jacob Pedersen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik