Persondata politik

Byggebranchen er farlig - især for de unge

I 30 år er ulykkesfrekvensen ikke faldet i byggebranchen. Det er især de unge, der bliver ramt

  • (Foto: Ole Lind)
(Foto: Ole Lind)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Unge tømrere, murere, blikkenslagere og andre i bygge- og anlægsbranchen har to til tre gange så høj en risiko for at blive udsat for en arbejdsulykke end deres ældre kolleger.

Det viser en undersøgelsen, som Magasinet Arbejdsmiljø omtaler i en artikel tirsdag.

Undersøgelsen, som er den største af sin slags herhjemme, har analyseret 24.000 arbejdsulykker blandt bygningsarbejdere. Ulykkerne er blevet registreret på Odense Universitetshospitals skadestue gennem tre årtier.

Flemming Lander, overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning, som har været med til at lave undersøgelsen, er overrasket over tallene.

- Det er tal, der står og blinker. I modsætning til alle andre brancher, så er ulykkeskurven ikke blevet knækket indenfor byggeriet de sidste 30 år. Samtidig ser vi, at halvdelen af alle skader rammer unge under 30 år, siger han til Ritzau.

Flemming Lander mener, at myndighederne bliver nødt til at gribe til mere håndfaste metoder, for at få byggebranchen til at opføre sig mere ansvarligt.

- De sidste 30 år har man forsøgt at motivere byggebranchen gennem et samarbejde mellem myndigheder og branchen. Nu er tiden måske inde til en lidt strammere lovgivning, og måske også et mere effektivt tilsyn, siger Flemming Lander.

Undersøgelsen viser desuden, at risikoen for at komme til skade i byggebranchen er markant større i år med højkonjunktur end i år, hvor der er mindre damp på kedlerne.

- Der sker næsten en halvering, når vi kommer ind i en lavkonjunktur, hvor der er mere tid til at organisere arbejdet på en fornuftig måde, hvorimod man tilsyneladende slækker på sikkerheden i en højkonjunktur, siger Flemming Lander.

Han opfordrer politikerne til at tage fat på problemet, inden det næste byggeboom.

- Hvis vi lavede et fornuftigt sæt regler nu, så kunne vi nå rigtig langt og forhindre et stort antal ulykker næste gang, der kommer knald på igen, siger Flemming Lander.

Han peger blandt andet på, at en invaliderende arbejdsulykke er langt dyrere for samfundet, når der er tale om en ung person.

En stor canadisk undersøgelse viser, at de unge på tværs af brancher ikke er mere uforsigtige end ældre kolleger. Når de i højere grad bliver ramt af ulykker, hænger det sammen med, at de unge ofte får tildelt mere risikable arbejdsopgaver.

Dobbelt så mange arbejdsulykker i gode år:

- En undersøgelse af knap 24.000 arbejdsulykker blandt tømrere, blikkenslagere, elektrikere, murere, malere, jord- og betonarbejdere og ufaglærte viser, at:

- Gennem de seneste tre årtier (1980 til 2010) er ulykkeshyppigheden i bygge- og anlægsbranchen svinget med cirka 50 procent. I de sikkerhedsmæssigt bedste år var der 40 arbejdsulykker per 1000 beskæftigede i branchen, mens der i dårlige år var op til 90.

- Ulykkeshyppigheden er konstant over tid, og sikkerheden er ikke blevet bedre eller dårligere i løbet af de sidste 30 år.

- Sikkerhedsniveauet svinger i takt med konjunkturerne, og sikkerhedsmæssigt gode perioder afløses af mere usikre perioder i et mere eller mindre cyklisk mønster.

- Undersøgelsen er lavet af overlæge Flemming Lander fra Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning og overlæge Jens Lauritsen fra Ulykkes Analyse Gruppen på Odense Universitetshospital.

- Tidligere undersøgelser har vist, at skadestueregistreringer giver et mere præcist billede af de faktiske arbejdsulykker end anmeldelser til Arbejdstilsynet, da op mod 75 procent af alle arbejdsulykker ikke anmeldes til tilsynet, især unge får sjældent registreret deres arbejdsulykker.

Kilde: Arbejdsmedicinsk Klinik, Herning.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik