Samfund

Kvinder overhaler deres mænd på pengepungen

I et stigende antal parforhold er det kvinden, der tjener mest. Og det kan være svært for mænd at acceptere

Det er i langt højere grad kvinden, der hiver pengene hjem i mange parforhold.

Hvor det i 1985 kun var 14 procent af alle forhold, hvor kvinden tjente mest, er det i dag 31 procent, viser en ny statistik udarbejdet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ifølge Politiken.

Og det er en udvikling, der ifølge flere eksperter må forventes at fortsætte i de kommende år, i takt med at kvindernes indtog på de højere læreanstalter omveksles til kolde kontanter i arbejdslivet.

- Der er ikke noget, der tyder på, at kvinders sult efter viden og arbejde er ved at bremse op. Tværtimod, siger direktør Elisabeth Møller Jensen fra Kvinfo til Politiken.

- Jeg tror ikke, at der går så mange år, før vi vil se, at der er lige mange forhold, hvor manden og kvinden tjener mest, forudser hun.

I modsat retning trækker dog, at kvinder stadig har svært ved at nå til tops i erhvervslivet og tjener mindre end deres mandlige kolleger på både det private og det offentlige arbejdsmarked.

For mange mænd vil det ifølge lektor Kenneth Reinecke fra Roskilde Universitet være svært at acceptere, at deres kæreste eller kone tjener mere end de selv.

- Oplever manden en nedgang i karrieren, mens hans kone bare dribler derudad, vil det være en trussel for parforholdet. Der sker ofte skilsmisser af den grund, siger Kenneth Reinecke til Politiken.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Kunst mod mobning
Politikere soler sig i forundersøgelser
Stort nederlag til futsal-landsholdet
Arnanut sætter fokus på frygt
Borede 10 kilometer på jagt efter nikkel
Slædebyggertræf i Sisimiut
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen