Persondata politik
Samfund

Flere døde i danskerparadis i Spanien

10 døde i oversvømmelser i Sydspanien, hvor flere hundrede er blevet hjemløse. - Som at træde direkte ud i en svømmepøl, fortæller lokal sydspanier

  • Mænd i Villanueva del Trabuco i Malaga-provinsen i Sydspanien var i går i gang med at redde stumperne efter de kraftige regnskyl, der har kostet ti mennesker livet i regionerne Andalusien og Murcia. (Foto: AP/Sergio Torres)
« Forrige
Mænd i Villanueva del Trabuco i Malaga-provinsen i Sydspanien var i går i gang med at redde stumperne efter de kraftige regnskyl, der har kostet ti mennesker livet i regionerne Andalusien og Murcia. (Foto: AP/Sergio Torres)
1 af 3
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Voldsom regn har siden fredag kostet ti mennesker livet i den sydspanske region Andalucien, hvor der bor mange danskere, og Murcia-regionen - de to regioner har hver oplevet fem dødsfald.

Militær fandt i morges liget af en mand nær en sump i byen El Esparragal i Murcia-regionen. Han kan være bedstefar til en niårig pige, som i fredags mistede livet i oversvømmelserne. Den afdøde mand er foreløbig den tiende, der har mistet livet i vandmasserne. To er fortsat savnet.

Det skriver den spanske avis El Periodico.

Imens er flere hundrede mennesker blevet fordrevet fra deres hjem på grund af oversvømmelserne.

Børn blev sendt hjem fra skole
Fredag udsendte myndighederne en såkaldt 'rød kode'-alarm i hele Andalucien, som huser op mod 50.000 fastboende danskere på Costa del Sol.

- Det var som at træde direkte ud i en svømmepøl på pladsen foran vores restaurant. Der var rigtig meget vand indvendigt, fortæller Eladio Santaella, som bor i Almuñécar på Costa del Sol, til ekstrabladet.dk.

Er du berørt af de voldsomme vandmasser i Sydspanien? Så send en sms/mms til 1224 (alm. SMS-takst) eller en mail til 1224@eb.dk

Eladio Santaella fortæller, at alle offentlige instanser i fredags måtte lukke på grund af vejret:

- Den røde kode betød, at forældre måtte hente deres børn i skoler og børnehaver på grund af frygten for vand, jordskred og mudder. Floderne er gået over deres breder mange steder. Der er også meget beskidt på stranden, hvor vandstanden også hævede sig betydeligt, fortæller den 32-årige spanier, som tilføjer, at den spanske politienhed Guardia Civil har været massivt tilstede i byen siden himlen for alvor åbnede sig i fredags.

Eladio Santaella takker vejrguderne for at have holdt lidt igen i hans fødeby i forhold til for fem år siden, hvor to mennesker her mistede livet til voldsomme vandmasser.

- Og det er holdt op nu, siger han.

Mand og kvinde er savnet
Redningsfolk i Sydspanien arbejder fortsat på højtryk på at finde de to forsvundne: En mand fra Guadalhorce-dalen nær Malaga på Costa del Sol og en kvinde fra Puebla Laguna i Vera ved Almería.

Den voldsomme regn har også kostet flere hundrede dyr livet, ødelagt flere tusinde hektar afgrøder, ligesom vandmasserne har medført omfattende skader på både infrastruktur og skabt internet- og telefonproblemer i den sydligste del af den iberiske halvø.

Huse står under vand, og biler er blevet slæbt væk af vandmasserne, siden regnen torsdag begyndte at tage til. Nogle steder har flodernes breder hævet sig mere end fire meter over normalen.

For en måned siden brændte det
Ifølge avisen La Voz de Galilcia er der faldet op mod 200 millimeter regn i den andalusiske havneby Cádiz, 177 millimeter flere steder i Murcia og 120 i Almuñécar.

Danskeren Anne Lis Toft bor i Cascadas de las Lomas i Sitio de Calahonda nær Marbella i Sydspanien. Hendes hjem ligger i bjergene over det over det oversvømmede område og er derfor ikke ligeså ramt som de mere lavtliggende områder. Hun fortæller til ekstrabladet.dk, at der i øjeblikket er ophold i regnen.

Det er ikke mere end en måned siden, at Spanien, som er hårdt ramt af finanskrisen, oplevede flere voldsomme brande i Andalusien i Costa del Sol-området.

Læs også:

Krig & katastrofer 31. aug 2012 Se også: Danskerparadis på solkysten brænder

Læs også:

Krig & katastrofer 31. aug 2012 Se også: Dansker om brand i turistparadis: Det lignede et vulkanudbrud

Læs også:

Krig & katastrofer 31. aug 2012 Se også: En død i flammerne i danskerparadis

Læs også:

Se også: Her flygter Anne Lis i sportsvogn fra brand

Er du berørt af de voldsomme vandmasser i Sydspanien? Så send en sms/mms til 1224 (alm. SMS-takst) eller en mail til 1224@eb.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik