Persondata politik

400 unge studerende i akut bolignød

Historien gentager sig i Aarhus på tærsklen til det nye studieår - hundredvis af unge tilflyttere står uden tag over hovedet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Campingpladser, familie, venner eller bare bekendte med hjerte- og husrum. Det er løsningsmodellerne for hundredvis af unge tilflyttere i den jyske hovedstad, som står over for at skulle begynde på et studie.

De mange, boligløse unge glemmer måske trængslerne af ren og skær nysgerrighed over den igangværende, årlige festuge i Smilets By, som er sammenfaldende med studiestarten. Men når den sidste fadøl er sunket i næste weekend, har kollegiekontoret i Aarhus endnu ikke fremtryllet 400 studieboliger.

Så mange - 400 - står nemlig på listen over akut boligsøgende. Et tal, som ifølge kollegiekontorets direktør, Per Juulsen, er lidt højere end i fjor.

- Men selv om det selvfølgelig er frustrerende for dem, der står med et akut boligproblem, så er der faktisk grund til optimisme. Inden årets udgang står 500 nye boliger til studerende klar, og der har aldrig før været så mange af slagsen i Aarhus, siger Per Juulsen til ekstrabladet.dk.

Ny bydel på vej
Flere af de nye boliger skyder op på havnen, som i disse år gennemgår en sand forvandling fra udelukkende at være industrihavn til i fremtiden at indramme en ny, stor bydel med butikscentre, boliger, mediehus, kulturinstitutioner og erhverv.

Kollegiekontorets direktør skønner, at listen med de 400 i akut bolignød er ryddet inden for to måneder.

- Byggetempoet er heldigvis steget i takt med, at der kommer flere og flere studerende. Men det er ikke bare nybyggeri, der rydder akutlisten. En stor del af de studerende finder også varigt tag over hovedet uden vores indblanding, siger Per Juulsen.

40.000 studerende
Frem til og med 2020 forventes antallet af studerende i Aarhus at stige med mellem 1.000 og 1.500 hvert år.

- Herefter siger prognoserne om befolkningsudviklingen, at tallet enten falder eller stabiliserer sig. Så også på det længere sigt er der grund til optimisme, siger Per Juulsen.

Der er cirka 40.000 studerende i Aarhus i alt og 10.000 studenterboliger. Denne balance er ifølge kollegiekontorets direktør passende.

- En tommelfingerregel igennem de seneste mange år har været, at tre fjerdedele af de studerende i Aarhus selv finder et sted at bo på den resterende del af boligmarkedet, siger Per Juulsen.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Stine Eskildsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik