Persondata politik

Sass' jernnæve rammer ledige: I må skifte fag!

Den stærke mand i den socialdemokratiske gruppe stiller krav til de arbejdsløse. A-kasser undrer sig, mens Venstre jubler.

  • (Foto: Stig Bjørn Hansen/POLFOTO)
(Foto: Stig Bjørn Hansen/POLFOTO)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Ledige bør smide de fine fornemmelser og i højere grad søge job i andre brancher end deres egen.

Det er den klare melding fra den socialdemokratiske gruppeformand, Henrik Sass Larsen, som nu appellerer til de mange arbejdsløse, der står til at miste dagpenge fra nytår, om selv at gøre en stærkere indsats.

- Jeg har det sådan, at hvis man har været to år på dagpenge, og ikke har kunnet finde beskæftigelse inden for sit eget fag, så synes jeg faktisk, man er forpligtiget til at tage et hvilket som helst job, siger Henrik Sass Larsen til Avisen.dk.

Læs interviewet: Designer må tage job som tjener

Gruppeformanden påpeger, at der er job ude omkring i landet, som ledige kan tage.

- Jeg synes ikke, man i den her situation har retten til at sige nej, siger Sass.

- Hvis man er uddannet designer og ikke har kunnet finde et job som designer og man bliver tilbudt et job som tjener på en café, så synes jeg, man skal tage et job som tjener på en café, siger han.

Læs også: Jørgen på 61 har skrevet 2114 ansøgninger

Timingen i opsangen fra Henrik Sass Larsen til de ledige falder på et helt forkert tidspunkt, mener sammenslutningen af a-kasser herhjemme, AK Samvirke.

- Henrik Sass siger formentlig ikke sådan i en ond mening. Men jeg tror, at mange ledige vil høre hans udmelding som en hån. Langt de fleste ledige gør altså alt, hvad de kan for at komme i job, siger direktør Verner Sand Kirk.

Han forsvarer endvidere indsatsen i landets a-kasser.

- Det er altså at sparke åbne døre ind, når man siger, at de ledige skal søge uden for deres egen branche. Det går folk altså i stor stil allerede i dag, siger direktøren.

I stedet for at lange ud efter de ledige burde regeringen gøre en indsats for at lette reglerne i a-kasserne, mener Verner Sand Kirk, der bl.a. efterlyser mindre bureaukrati.

Læs også: Et snit på 12,6: Ingen vil ansætte mig

Venstre er glade for meldingen fra Henrik Sass Larsen. Arbejdsmarkedsordfører Ulla Tørnæs mener, at Socialdemokraterne dermed erkender, at de har lovet danskerne noget, de ikke kan holde.

- Det er godt for dansk økonomi, at socialdemokraterne nu endelig vil indrømme, at jo længere man holdes fast i dagpengesystemet, jo sværere er det at komme tilbage til arbejdsmarkedet. Hvilket jo netop var baggrunden for at ændre dagpengeperioden, siger arbejdsmarkedordfører.

Hun mener, at regeringen nu bør se nærmere på et forslag fra Venstre, som vil gøre det muligt at skære i dagpenge og kontanthjælp, hvis ledige siger nej tak til jobtilbud.

Læs også: Der er herligt på Costa del Sol på dagpenge

Henrik Sass Larsens løftede pegefinger kommer i forlængelse af statsminister Helle Thorning-Schmidts (S) understregning onsdag af, at dagpengeperioden ikke bliver forlænget yderligere til trods for gentagne bønner fra især fagbevægelsen og Enhedslisten.

Helle Thorning-Schmidt (S) påpegede i samme åndedrag på sit partis sommergruppemøde, at ledige har en tendens til at finde job, når dagpengeperioden rinder ud.

- Det siger tallene, konstaterer hun.

Beskæftigelsesministeriet vurderer, at 9.000 til 16.000 personer ryger ud af dagpengesystemet i det kommende år. Ministeriets vurdering antager, at ledige har en tendens til finde job kort, inden dagpengeperioden udløber.

Læs også: 38.000 om måneden for at passe fem børn

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik