Polsk byggeboss: Fagforeninger har for meget magt

Firma, der er anklaget for zloty-svindel og omfattende løn-fusk, angriber fagforbundet 3F

  • (Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

- Vores mission er at yde service og produkter af højeste kvalitet, og samtidig beskytte miljøet og opretholde en høj etisk standard.

Sådan beskriver det polske byggefirma Kormal sig selv på firmaets hjemmeside.

3F har dog ikke særlig høje tanker om firmaets etiske standarder.

Fagforbundet forbereder lige nu et lønkrav mod Kormal, som angiveligt har snydt sine medarbejdere for et større millionbeløb.

Læs også: Ny fidus: Byggearbejdere snydes med falsk zloty-kurs

Det polske byggefirma, som støber råbeton omkring det nye Søfartsmuseum i Helsingør, er dog heller ikke vildt begejstrede for 3F.

Den danske fagforenings indblanding er en sabotage, med det ene mål at holde udenlandske firmaer ude af Danmark, mener talsmand i Kormal, Tadeusz Iwanowski.

- Det er ikke politisk korrekt at sige, mens vi forhandler med 3F, men vi har en meget stærk fornemmelse af, at det her er en særlig indsats, der alene har til formål at gøre livet besværligt for udenlandske firmaer, siger han.

Læs også: Pihl & Søn igen i modvind for polak-fusk

Han erklærer sig lodret uenig i flere af de anklager om lønfusk, som 3F lige nu arbejder på at finde dokumentation for.

- Intet af det, som 3F påstår, er korrekt. Vi er overhovedet ikke enige, ikke engang antallet af ansatte har de fået rigtigt fat i. Kormal betaler det, de skal ifølge overenskomsten. Faktisk betaler de dobbelt, hvad nogen lønprivilegier angår, fordi de både skal betale i Polen og i Danmark, siger han.

Kormal erkender, at firmaet har begået fejl. Men de fejl er der rettet op på, understreger Tadeusz Iwanowski.

- Vi havde brug for lidt tid til at lære en del ting – det indrømmer jeg, men samtidig har vi udvist masser af velvilje, samarbejde og åbenhed over for fagforeningen, som vi har indtaget en meget ydmyg position over for, siger han.

Læs også: Mand døde i arbejdsulykke og blev trukket i løn

Selv om Kormal arbejder i Danmark på 3F's overenskomst, har fagforeningen på ingen måde været behjælpelige med at hjælpe Kormal igang, fortæller Tadeusz Iwanowski.

- Vi må erkende, at fagforeningerne er meget stærke i Danmark, og det mener vi ikke nødvendigvis er en fordel for lønmodtagerne, men snarere tjener til at bevare det system, som har givet dem den stærke position i samfundet, mener han.

Tadeusz Iwanowski er direktør for det polsk-svenske handelskammer. Han mener, at fagbevægelsen i Danmark skiller sig ud fra andre europæiske lande ved at spænde ben for udenlandske firmaer.

Han understreger, at Kormal ikke har nogen modvilje mod at følge reglerne eller betale ansatte den løn, de har krav på.

- Men samtidig vil vi indvende, at jeres regler er bygget til de danske firmaer og deres ansatte. Når I anvender et udenlandsk firma fra et andet EU-land må I forstå, at de samtidig skal følge de regler, der eksisterer i deres eget land. Derfor skal firmaet følge regler i to lande, siger han.

For eksempel skal de polske ansatte betale feriepenge i både Polen og i Danmark, siger han.

- Vi skal jo følge de polske regler, og dernæst de danske, og så finde ud af, hvordan de ting passer sammen. Det er altså ikke let, siger han.

- Så jeg mener, at I danskere bør udvikle jeres overenskomster, så de tager hensyn til de forhold, som der eksisterer i de lande, som arbejdskraften kommer fra. I stedet for at skyde på alle firmaer, der ikke gør tingene præcis som jer selv, lyder anbefalingen fra Kormals talsmand.

Læs også: Så hot er livredderens udsigt

Læs også: Aldi: Vi bestemmer, hvad du laver i din ferie

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik