Persondata politik

Temperaturen stiger i ustadig sommeruge

Mulighederne for at få sol på kroppen er bedst om onsdagen, hvor det bliver op til 23 grader.

  • Den næste uges vejr vil være ustadigt. Foto: Jens Dresling
Den næste uges vejr vil være ustadigt. Foto: Jens Dresling
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Efter en uge med masser af solskinstimer og temperaturer over 25 grader, må danskerne endnu engang pakke solcremen væk og finde paraplyen frem. De næste syv dage byder nemlig på omskifteligt vejr med både regn og byger.

- Det ser ikke ud til, at der er noget højtryk, der presser sig på for at komme ind. Det bliver en ustadig uge, og det ligger lidt tungt med sommer og sol, siger vagtchef Mogens Rønnebek fra DMI.

Et lavtryk ved Skotland sender mandag og tirsdag vådt vejr ind over landet fra sydvest og vest, og temperaturerne ligger på 15-20 grader de fleste steder.

- Det er de byger, vi så hærge under OL i London søndag. Vi kan kalde dem olympiske byger. Der kan stedvist komme tordenbyger, som godt kan være ret kraftige, lyder vurderingen fra meteorologen.

Efter en kedelig afslutning på juli, begynder den sidste sommermåned dog med noget lunere vejr om onsdagen.

- Der kommer noget varmere luft op. Det kan give skyer i Jylland med noget regn, men det klarer op i den sydlige halvdel af landet om eftermiddagen, hvor det stort set bliver skyfrit. Der kommer solskin og temperaturerne stiger til 22-23 grader, siger Mogens Rønnebek.

Mens de mildere temperaturer hænger ved ugen ud, vender regnbygerne allerede tilbage torsdag, og de ustadige vejrforhold får igen fat.

- Det stabile sommervejr er desværre ikke lige om hjørnet, siger vagtchefen.

SE VEJRUDSIGTEN PÅ Vejret.dk

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik