Persondata politik

Derfor holder vi Sankt Hans

På søndag er det Johannes Døberens fødselsdag og det er grunden til, at vi i morgen futter et enormt antal bål af. Se traditionerne her

  • Foto: Gert Jensen
Foto: Gert Jensen
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Egentlig kunne det vel ordnes med en lagkage på søndag, den 24. juni.

For det er den dag, man mener den hellige Johannes Døberen har fødselsdag.

Men præcis som med julen, hvor vi heller ikke kan vente til 1. juledag, så fejrer vi dagen aftenen før.

Sankthans eller Sankt Hans fejres ikke alene i de nordiske lande, men også i de baltiske lande, i England, Irland, Tyskland, Polen, Rusland og Frankrig.

Oprindelig er det jo noget hedensk, hvor man fejrede årets korteste dag - vintersolhverv - og årets længste, sommer-ditto.

Det er naturligvis ikke acceptabelt for kristne missionærer, så allerede i det 7. århundrede råbte Sankt Eligius op i Flandern:

'Ingen kristen udfører ved Johannes Døberens fest eller ved nogen anden helgens fest solhvervsritualer, danseri, hopperi eller djævelske sange', slog han glædesløst fast.

Festen for Johannes Døberens blev i 400-tallet fastlagt til den 24. juni. Der er ikke mange fakta, der lige underbygger det, men man kan da godt forsvare det ved at henvise til Lukas-evangeliet (Luk 1,26).

Druk
Her i Norden har vi altid været skrappe til at finde en undskyldning for en solid gang drikkeri - tilsat noget god mad og eventuelt lidt danseri.

Når en af de større Sankt Hans-fester i Hovedstadsområdet er ved Kirsten Pils kilde ved Bakken i Klampenborg er det ikke noget tilfælde. Midsommernatten var tidligere tilladt magiske kræfter, hvor urter og kilder var hellige. Man opsøgte derfor hellige kilder og plukkede helende urter på denne aften, hvor de skulle være særligt effektive.

For der nu ikke skulle opstå tumult med alt for mange mennesker der plukkede løs det samme sted samtidig, så var man så venlig at udvide den hellige tid til hele kildetiden, som er fra Sankt Hans til Frue Dag, som nogen nok har svedt ud er den 2. juli.

Visse steder involverede man også hellige træer. Bl.a. på Lollands-Faster blev der flettet blomsterkranse, som blev hængt op i de hellige træer.

Heksen
Alt det der med hekseafbrændinger er noget nymodens noget.

Det var tyske håndværkere, der - før befordringsfradragets tid - i 1860'erne kiggede forbi Kalundborg-området og tog traditionen med hekse på bålet med.

Godt nok har vi her i landet tidligere futtet hekse af, men det var i den mere alvorlige afdeling. Altså dengang man testede 'kloge koner' på den måde, at man svinebandt kvinden og smed hende i vandet. Hvis hun overlevede, så var det beviset på, at hun var heks og skulle brændes. Vel præcis det modsatte af en win-win situation.

Men det har intet med nutidens Sankt Hans-afbrændinger at gøre, uanset at de bønder der indførte traditionen troede på hekse.

Når vi i morgen sender hekse afsted i retning mod Bloksbjerg i Harzen, så er formålet slet ikke at brænde hekse af, men for at forhindre dem og onde ånder i at opsøge os.

Nutiden
Blandt nutidens traditioner er der en taler, der nok kan få lokalområdets unger til at gabe kæberne af led. Den holdes af en i området kendt person før bålet tændes.

Mens bålet buldrer lystig istemmes Midsommervisen, der som bekendt blev skrevet af Holger Drachmann og er en del af syngespillet 'Der var engang'.

Og så har vi balladen. Hvad med melodien. Oprindelig var der ingen tvivl, vi istemte mere eller mindre tonedøvt Lange-Müllers toner. Det gik fremragende indtil 1980. Så kom Shu-Bi-Dua i vejen, da de udgav Midsommervisen med en noget mere moderne melodi.

Så nu er der frit valg.

Der er flere vejrvarsler knyttet til Sankt Hans, f.eks.:

'Regner det sankthansaften, da skal det regne i seks uger'

'Jo mere det regner sankhansaften, des mindre vokser hasselnødderne'.

Måske er det bedre du selv tjekker vejrudsigten på vejret.dk.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik