Persondata politik

Danskerne har fået længere på arbejde

Afstanden mellem danskernes arbejde og hjem er blevet længere og længere, viser en ny opgørelse

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Danskerne kører længere og længere for at komme på arbejde, viser nye tal fra Danmarks Statistik. Tallet er steget støt siden 2006.

Ifølge Johan Juul Jensen, økonom i Nykredit, er det godt for den danske økonomi, for det viser, at mange danskere udviser stor mobilitet og er parate til at søge derhen, hvor man kan få arbejde. Også selvom der er langt.

- Den gennemsnitlige danske lønmodtager kører i dag knap 20 kilometer hver dag for at komme på arbejde, siger Johan Juul-Jensen i en kommentar.

- Men gennemsnittet dækker over ganske store forskelle. Fra kontorarbejderen i København, der kan gå til arbejde, til industrimedarbejderen i Vestjylland, der kører mere end 60 kilometer frem og tilbage hver dag, siger han.

At danskerne kører længere for at komme til arbejde kan enten skyldes, at de flytter længere væk fra dér, hvor arbejdspladserne er, eller at arbejdspladserne flytter fra dem. Ifølge Johan Juul-Jensen er begge dele tilfældet.

Flere virksomheder forsvinder således fra lokalområderne, mens nye dukker op omkring de større byer, hvor det er nemmest at rekruttere kvalificeret arbejdskraft.

Det skaber pendlertrafik mod byerne. Og samtidig skaber befolkningstilvæksten større rift om boligerne i de store byer, hvilket får mange familier til at flytte ud for at få råd til eksempelvis hus og have.

- Den tendens har ganske vist været aftagende de seneste år i takt med at faldende boligpriser har gjort det billigere at blive boende i byen.

- Men der er altså fortsat en bevægelse fra by mod forstad - og i modsat retning på indfalds vejene mod København og Aarhus om morgenen, når folk skal på arbejde, siger Johan Juul-Jensen.

Det er vest-, syd- og østsjællændere samt nordjyderne, der har længst på arbejde. Her er den gennemsnitlige transportlængde på mellem 25 og 30 kilometer.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik