Persondata politik

Vi sprøjter sosu'er ud - men der er ingen job

Nyuddannede SOSU-assistenter, pædagogiske assistenter med flere risikerer at gå direkte fra skolebænk til ledighedskø, advarer AE på baggrund af ny analyse af LO-fag.

  • (Foto: Anders Brohus/POLFOTO)
(Foto: Anders Brohus/POLFOTO)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

De tusindvis, der lige nu er i gang med at uddanne sig til SOSU-assistent, pædagogiske assistent eller andre offentlige brancheuddannelser, risikerer at gå direkte fra eksamensfesten til arbejdsløshedskøen.

Sådan lyder den dystre forudsigelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE), der har analyseret ledighedssituationen inden for de forskellige LO-fag ved at koble uddannelsesretning og ledighedstal.

- Der er flere tusinde i gang med de her uddannelser. Det er nu, de nyuddannede kommer. Som tingene ser ud, vil mange ikke få et job, siger senioranalytiker i AE, Mai Dalskov Pihl.

14.000 SOSU-aspiranter
Det er de såkaldte offentlige brancheuddannelser, der får advarselstrekanten op af bagsmækken hos AE. Det er uddannelser som eksempelvis SOSU-hjælper, SOSU-assistent, pædagogisk assistent, hvor uddannelsen er målrettet det offentlige arbejdsmarked.

Læs også: Døve Lena giver de ældre tørt på

Ifølge AE’s tal er 14.000 personer i gang med SOSU-uddannelsen, mens flere end 2.500 eksempelvis er i gang med uddannelsen til pædagogisk assistent.

Med besparelser i det offentlige, en stigende ledighed inden for offentlige LO-fag, ringe mulighed for at bruge uddannelserne uden for dens rammer, så vil særligt nyuddannede få svært ved at finde arbejde, advarer AE.

- Hvis man krydrer det med at optaget har været stort, og at man lige nu får nogle af de største årgange ud, så tegner der sig en dyster horisont for de unge mennesker, forklarer Mie Dalskov Pihl.

AE: Her er ledigheden eksploderet
For mens andre uddannelsesgrupper inden for LO har oplevet aftagende vækst i ledigheden i 2010 og 2011, har ledigheden været støt stigende for de offentlige fag inden for LO.

I 4. kvartal af 2011 var der 10.500 fuldtidsledige med en offentlig brancheuddannelse. I 2008 lå antallet nede på godt 3.100 fuldtidsledige. Det svarer til en tredobling på tre år.

- Ledigheden er eksploderet. Og da nyuddannede altid bliver hårdeste ramt, så ser det rigtigt sort ud for de her mennesker, siger Mai Dalskov Pihl.

S: Bekymrende
Socialdemokraternes arbejdsmarkedsordfører Leif Lahn Jensen deler AE’s bekymring for gruppen.

Læs også: Kommuner presser svage unge på sosu-skole

Han erkender, at der ikke er udsigt til, at der kommer mange nye job i det offentlige i de kommende år.

- Vi kan med stor bekymring se på tallene fra AE, for vi kan ikke skaffe arbejdspladser til dem alle sammen i det offentlige. Hvad kan vi så gøre? Så må vi se på, hvordan vi kan skaffe arbejdspladser til dem et andet sted. Hvis det ikke kan lade sig gøre, må vi se på, hvordan de kan få en uddannelse, så de kan gå i en anden retning, siger Leif Lahn Jensen.

Arbejd, arbejd!
Det drejer sig overordnet om at ”få folk i gang”, lyder det.

- Det kan godt være, at nogle gerne ville være SOSU-assistent eller pædagogisk assistent, men indtil de kan få den drøm opfyldt, må de have et andet arbejdet, hvis det kommer til det, siger Leif Lahn Jensen.

Han mener, at AE’s analyse bør anvendes til at målrette folks uddannelsesvalg og gøre opmærksom på nogle brancher, der er særligt hårdt ramt af ledighed.

Direktør: Lille overophedning, der løser sig om få år
På SOSU Nord, der dækker SOSU-skolerne i Himmerland, Vendsyssel og Jammerbugten og også har uddannelsen til pædagogisk assistent, er direktør Lars Andersen, mindre bekymret på elevernes vegne.

- Tager vi SOSU-området for sig, kan jeg ikke se, at frygten for at ende i ledigheds-køen skal være vældig stor. Det kan godt være, at man har en lille overophedning nu, men når man kommer nogle år frem – tre år måske flere – vil vi begynde at se en stigende efterspørgsel, siger Lars Andersen.

Men til den tid er elevernes uddannelser jo håbløst forældede?

”Jeg tror ikke, at det er et stort problem. Vi har et fleksibelt uddannelsessystem, og vi er rigtig dygtige til at opfriske og bygge elementer på. Og vi er i forvejen vant til at hovedparten af vores elever er brancheskiftere,” siger Lars Andersen.

Læs også: Unge sosu’er ryger på førtidspension

På det pædagogiske område ser det ”umiddelbart en smule mørkere ud”, mener han.

- Der er beskæftigelsen knapt så god. Umiddelbart er der ikke så stor efterspørgsel efter pædagogiske assistenter, som man skulle tro, siger Lars Andersen.

Der skal opdyrkes et arbejdsmarked
Lisbeth lykke Harsvik, der er dekan for de pædagogiske uddannelser under Professionshøjskolen UCC, mener, at det er for tidligt at sige noget om, hvorvidt de studerende, der snart kan kalde sig pædagogiske assistenter, er særligt udsatte på arbejdsmarkedet.

- Det er en helt ny uddannelse, så det er for tidligt at sige noget om. Men det er en udfordring, at der skal opdyrkes et arbejdsmarked for pædagogiske assistenter, og der er ikke ret mange kommuner, der har gjort plads til dem endnu. Men der rører sig en del på det område, siger Lisbeth lykke Harsvik.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik