Persondata politik
Samfund

TV: Smadrer dansker i ansigtet med riffel

En ung dansk aktivist blev under en demonstration slået i jorden med en riffel af en israelsk soldat

« Forrige
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

En video, der viser hvordan en israelsk soldat umiddelbart uprovokeret slår en ung aktivist i ansigtet med en riffel, spreder sig lige nu på internettet.

Videoen er optaget af en aktivistgruppe, og den unge aktivist, der bliver slået i ansigtet, er en dansker. Sammen med omkring 60 andre aktivister blokerede han søndag en stor vej i Israel.

- Vi kender endnu ikke til de nærmere omstændigheder omkring episoden. Den danske ambassadør har derfor omgående bedt de israelske myndigheder om en redegørelse, siger udenrigsminister Villy Søvndal (SF) i en udtalelse.

Soldaten er suspenderet
IDF, Israel Defence Forces, har nu igangsat en undersøgelse af episoden, og den israelske soldat, der slog den danske aktivist, er suspenderet indtil undersøgelsen er færdig.

- Denne episode reflekterer ikke IDF's værdier og den vil blive grundigt undersøgt og behandlet med den nødvendige strenghed, siger major Nitzan Alon ifølge den israelske netavis Ynetnews.com.

Ifølge den israelske soldat selv, havde flere af demonstranterne angrebet ham med pinde, så han havde brækket en finger.

Israels premierminister fordømmer
Episoden er nu nået helt til Israels premierminister, Benjamin Netanyahu, der fordømmer den.

- Sådan en adfærd er ikke karakteristisk for IDF's soldater og skal ikke finde sted i IDF eller Israel, siger han ifølge ynetnews.com.

Og den udtalelse tilslutter Villy Søvndal sig:

- Den israelske premierminister har udtalt sig særdeles kritisk om hændelsen. Det er jeg enig i. Vi må alle tage skarpt afstand fra den magtanvendelse, der tilsyneladende har været tale om mod demonstranterne, siger Villy Søvndal.

Han tilføjer, at den unge dansker vil blive tilbudt konsulær bistand i sagen, hvis han ønsker det.

Se videoklippet øverst i artiklen!

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik