Persondata politik

Børnene drukner og dør i trafikken

Stor undersøgelse af børn i Asien viser, at halvdelen af dem, der dør efter deres første fødselsdag, drukner - næstflest børn omkommer i trafikken

  • Videoen kan desværre ikke vises
« Forrige
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Hvert år dør mindst en kvart million børn i den østasiatiske del af verden ved drukning.

Det er omkring halvdelen af alle børn mellem et og 17 år, som dør ved ulykker, viser en undersøgelse, som UNICEF har fået foretaget i Bangladesh, Kina, Filippinerne, Thailand og Vietnam.

- Det tal, som undersøgelsen når frem til, er dog alt for lille, fastslår Michael Linnan, som er medforfatter til rapporten fra Alliance for Safe Children. - Man ser dette barn flyde med ansigtet nedad i en dam, og så tager man det ikke til sygehuset. Derfor optræder det ikke i statistikkerne.

Den region, som undersøgelsen beskæftiger sig med, rammes hvert år af kraftige orkaner, flodbølger og voldsomme regnskyl. Der er enorme kystlinjer og masser af vandløb. Alligevel er der rigtig mange mennesker, som ikke kan svømme, forklarer Michael Linnan ifølge Associated Press.

Børn fritaget for pligt til hjelm
Næst efter drukning er trafikken den største børnedræber i området. Især områder som Vietnam, Laos og Cambodia plages af tæt, kaotisk og infernalsk trafik, og færdselsregler overholdes sjældent. De fleste børn, som omkommer i trafikken, er teenagere.

I Vietnam er der netop gennemført en lov, som kræver brug af hjelm for de millioner af mennesker, som kører på motorcykel - det befordringsmiddel, som langt de fleste benytter sig af. Men lige netop børn er fritaget for hjemtvang...

Mens stadig flere børn dør af ulykker i det østasiatiske område, er der sket et drastisk fald i antallet af børn, som dør af infektionssygdomme. Det er sket takket være intense vaccinationsprogrammer og generelt bedre ernæringstilstand.

Børn under ét år er stadig mest udsat for sygdom. Men derefter er risikoen for død ved ulykke størst.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik