18. maj-aktivist: Vi hadede politiet

René Karpantschof var en af dem, der planlagde den voldelige demonstration 18. maj 1993. 'Det skulle være en dag, der gik over i historiebøgerne', siger han

(Foto: Claus Bjørn Larsen).
(Foto: Claus Bjørn Larsen).

René Karpantschofs mave var fyldt med sommerfugle den milde majdag i 1993. Han var ikke angst, men nærmere forventningsfuld. Den samme spænding, som han havde følt før under mange af de demonstrationer, han siden sin debut som bz'er i 1983 havde deltaget i.

Se også: Da Nørrebro blev en krigszone

- Man følte en dejlig fornemmelse af kontrol, fordi vi var så mange samlet. Det var en følelse af, at nu gad vi ikke finde os i mere, nu skulle vi tage styringen, fortæller René Karpantschof, som sammen med hundredvis af andre demonstranter nåede til Dronning Louises Bro for at brække brosten op og kaste dem mod politiet.

På broen mellem indre by og Nørrebro var der bål i gaden. Flere barrikader var opstillet, og i den ene ende blev der skrålet 'Fremad! Fremad!', mens der i den anden ende blev råbt 'De kommer! De kommer!'.

Hemmelige møder
Sammen med en gruppe tidligere bz'ere havde René Karpantschof forinden holdt hemmelige møder om, hvad der skulle gøres, hvis det blev et ja til EU – dengang EF. Gruppen planlagde først at skabe uro i indre by nær Christiansborg, men besluttede sig i sidste ende for at vælge Nørrebro i stedet. Ud fra et gadekamp-taktisk perspektiv var de her mere på hjemmebane og ville højst sandsynligt kunne trække flere sympatisører til sig, som sammen kunne protestere mod EU-afstemningen. Men aktivisterne var langtfra så organiserede, som de havde været under gadekampene op gennem 80'erne.

Ekstra Bladet+ Øjenvidner til urolighederne 18. maj 1993: - Jeg råber 'nu må de da trække pistolerne'

- Det skulle være en dag, som ville gå over i historiebøgerne. Vi havde en trang til at gøre noget, der virkelig battede. Vi følte ikke, at de fredelige demonstrationer gjorde en forskel, siger René Karpantschof, som aldrig har fortrudt, at han deltog i urolighederne og kastede med sten mod politiet 18. maj.

- Dengang var det en naturlig reaktion. Vi havde lært, at det var sådan, vi kunne opnå noget. Jeg mente, at det var rimeligt, når demokratiet ikke fungerede, siger 48-årige René Karpantschof, som i dag har lagt sin aktivistiske baggrund på hylden. Den sidste voldelige handling begik han 18. maj 1993, da urolighederne på Nørrebro eskalerede.

Politiet var en fjendtlig magt
- Når man var i gadekamp, fandtes der kun to ting i verden. De andre og os. Man var bare fokuseret på, hvordan man kunne få ram på politiet, uden de fik ram på os, lyder det fra René Karpantschof, som indrømmer, at det var en snæversynet tilgang til tingene.

- Jeg så på politiet som en fjendtlig magt og som undertrykkende soldater med kampudstyr.

18. maj: Flemming Søndergaard Samfund - 18. maj. 2013 - kl. 11:46 18.maj: 'Den værste episode i min karriere'

Mens han var i fuld gang med at kaste brosten mod de uniformerede betjente, tog en af hans venner fat i ham. De befandt sig da uden for det kollektiv på Nørrebrogade, hvor René og hans højgravide kæreste boede. Vennen sagde, at han skulle smutte op til sin kæreste, som kunne nedkomme når som helst. Herefter fulgte René Karpantschof begivenhederne fra sit vindue.

- Jeg så, hvordan sårede betjente kom humpende og blev båret fra Fælledvej, mens andre betjente fra andre retninger kom løbende til som forstærkning. Det virkede, som om de ikke havde kontrol over situationen. Der var ingen struktur, og det var rent kaos i forhold til, hvordan de plejede at opføre sig, fortæller René Karpantschof, som pludselig hørte et par skarpe smæld. Lidt senere lød der mange flere.

- Jeg havde hørt den lyd før og kunne hurtigt genkende den som skud fra 7.65'eren (politiets tjenestepistol, red.). Men da få skud pludselig blev til en hel salve, troede jeg ikke længere, at der var tale om pistolskud.

Vi hadede politiet
Først senere på natten fandt René Karpantschof ud af, at politiet havde affyret 113 skud mod demonstranter nær hans bopæl. Det mildnede ikke ligefrem det opildnede had, som han selv og de andre bz'ere havde til politiet.

- Vi hadede politiet. Vi havde sloges med dem i mange år, så hadet var blevet dybere. Det var både ufine ting, vi selv lavede, men også ufine ting, vi så politiet gøre. Det var en form for hævn for, hvad de havde gjort, når vi gik i kamp, siger René Karpantschof, som blandt andet tænkte tilbage på de to venner, som blev tævet i baggården, men i høj grad også på sagen om den blot 18-årige Benjamin Christian Schou. Han blev hjerneskadet og invalid efter en hårdhændet anholdelse af politiet i 1992.

Se også: Stort galleri: De værste uroligheder i fredstid

- Selvfølgelig hader man politiet for det. Det var rart at kunne slå tilbage. Jeg tænkte ikke så meget over min egen skyld i det, jeg så dem som fjender. Jeg blev selv radikaliseret, jeg skar alle politifolk over en kam, siger René Karpantschof og uddyber:

- Vi havde bestemt en stor del af ansvaret for, at 18. maj eskalerede, som det gjorde. Men jeg vil ikke fordømme det, vi gjorde, fordi jeg selv troede på, at det var det rigtige. Jeg synes, det er vigtigt at forstå, hvordan det kommer til en sådan eskalation i et demokrati som Danmark, og undgå at politisk engagement skal koste liv og lemlæstelse.

Klik på kortet eller scroll ned i tidslinjen og følg begivenderne 18. maj 1993 time for time. Se video fra de voldsomme uroligheder og hør betjente, der var med, fortælle om deres oplevelser

1 af 2 (Foto: Claus Bjørn Larsen).
2 af 2 (Foto: Claus Bjørn Larsen).
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen