Indlæser...

Forvirring om potentielle ungdomshuse

Under tirsdagens møde med Ritt Bjerregaard fik de unge fik præsenteret en liste med potentielle huse, som de ikke kendte noget til

15:07, 06. nov 2007 | Mikael Rømer

Annonce

  • Oversæt / Translate
De unges repræsentant, Ditte, synes stadig, at forhandlingerne - der nu er sat på standby - med Ritt Bjerregaard går godt. (Foto: ekstrabladet.dk)
De unges repræsentant, Ditte, synes stadig, at forhandlingerne - der nu er sat på standby - med Ritt Bjerregaard går godt. (Foto: ekstrabladet.dk)

Annonce

Annonce

Tirsdag klokken 13 var det tid til Ritt Bjerregaards fjerde møde med de unge.

En time og to minutter senere, var de ikke nået meget længere.

- Vi har sat situationen lidt på standby på grund af valget. Det her er alt for alvorligt til at, der skal gå partipolitik i den, forklarede de unges advokat, Knud Foldschack.

Efter sidste møde, 26. oktober, var både de unge og Knud Foldschack, fulde af optimisme.

- Der er slet ikke de store forskelle, det er små ting. Men ikke noget vi går fra hinanden over, sagde de unges repræsentant Ditte efter mødet i dag.

Kommunen har stadig nogle problemer med de unges udkaster, som primært handler om cafédrift og koncerter.

- Selvfølgelig skal man kunne holde koncerter i et ungdomshus

Mystisk husliste
De unge blev præsenteret for en liste over huse, der kunne være potentielle nye ungdomshuse, men Ditte og Knud Foldschack kender intet til listen, som har været omtalt af berlingske.dk.

- Der var lidt forvirring på mødet. Vi blev præsenteret for en liste over ejendomme, jeg ikke aner, hvor ligger.

- Vi kan ikke genkende de huse, og vi har ikke forslået dem, sagde Knud Foldschack.

Meget tyder nu på, at de nuværende knaster bliver fjernet, når parterne mødes igen efter valget.

Men ikke alle er lige begejstrede over udsigten til et nyt Ungdomshus:

- Venstrefløjens eftergivenhed overfor Ungdomshuset sender et klart signal til borgerne om, at det kan betale sig at lave vold og hærværk, skriver folketingskandidat for Konservative Rasmus Jarlov i en pressemeddelelse mandag.

Annonce