Indlæser...

Vi er lykkelige ludere

- Derfor får vi feministerne og alle de hellige eksperter til at se rødt. Men det er sgu ikke synd for os, siger tidligere prostitueret

15:22, 23. jul 2006 | Signe Daugbjerg, Kåre Quist

Annonce

  • Oversæt / Translate
Janice er lykkeligt gift og har to børn. Egentlig havde hun trukket sig tilbage fra lagnerne for flere år siden. Men hun savnede branchen.
Janice er lykkeligt gift og har to børn. Egentlig havde hun trukket sig tilbage fra lagnerne for flere år siden. Men hun savnede branchen.
Mette: - Jeg elsker mænd og har stamkunder, som jeg nyder at have sex med.
Mette: - Jeg elsker mænd og har stamkunder, som jeg nyder at have sex med.

Annonce

Annonce

Ifølge eksperterne eksisterer Mette ikke. Hun er en myte. Et seksuelt fatamorgana. En fantasi fostret i mænds beskidte hjerner

27-årige Mette er nemlig prostitueret. Og fræk nok til at sige, at hun godt kan lide det.
I fire år har den 27-årige kvinde tjent op til 25.000 kroner om måneden på at sælge sex en gang om ugen.

Til daglig læser hun antropologi på universitetet. Men fire gange om måneden skifter hun cowboybukserne ud med hofteholdere og stiletter og passer sit studiejob.
Enten på eksklusive massageklinikker eller som escortpige.

Dermed er det ifølge feministerne, eksperterne og KFUK’s hjælpeorganisationer som eksempelvis ’Reden’ synd for Mette. Hun bliver udnyttet og ydmyget af mænd.
Basta.

Kun ti procent er ofre
Selv har Mette et helt andet syn på sit job og sin tilværelse.

- Selvfølgelig kan man finde ofre blandt prostituerede. Piger, der sælger deres krop for at skaffe penge til stoffer eller på anden måde er presset ud i prostitution. Men de udgør maksimalt ti procent af de prostituerede. Og jeg er ikke en af dem.

- Jeg elsker mænd og har stamkunder, som jeg nyder at have sex med. I løbet af årene har jeg udviklet masser af seksuelle fantasier sammen med dem. Og oven i købet tjener jeg jo gode penge. Jeg ville simpelt hen ikke undvære det.

Skarp og tækkelig
- Det eneste tidspunkt, jeg føler mig som offer, er, når bekymrede eksperter, der aldrig har talt med mig, har travlt med at udtale, at det er åh så synd for mig.

- De ved åbenbart mere om mit liv, end jeg selv gør – og det provokerer mig, siger den spinkle pige.

Som hun sidder der og fortæller om sit liv, ligner hun da også alt andet end et offer. Der står hverken kanyler, Halmtorvet eller kvindehandel skrevet i panden på hende.

Hun har livlige blå øjne bag spinkle intellektuelle briller og er fyldt med selvtillid. Stemmen er blød. Pointerne skarpe. De små bryster er gemt væk bag en tækkelig rød sommertop.

Vi sidder i køkkenet hos hendes tidligere chef, Janice, der ejer luksusmassageklinikken Pussy Galores på Frederiksberg.
Janice har selv i en årrække suppleret sin SU med lønnen fra jobbet som prostitueret. I dag er hun lykkeligt gift og har to børn. Egentlig havde hun trukket sig tilbage fra lagnerne for flere år siden.

Sikker sex og moms
- Men jeg savnede simpelt hen branchen. Der er et fedt sammenhold mellem pigerne. Masser af humor og sjov. Så jeg vendte tilbage som telefonpige, selv om jeg egentlig havde taget en anden uddannelse.

- Da jeg så for tre år siden fik mulighed for at købe Pussy Galores og gøre det til et rigtigt tjekket sted, så slog jeg til med det samme, fortæller Janice, der er en køn kvinde i slutningen af 20’erne med mørkt hår og en smittende latter. Hun betaler skat og moms af sine indtægter fra Pussy Galores.

- Jeg vil have, at der er styr på sagerne. Der skal være gode forhold for pigerne. Hygiejnen skal være i top. Både hos kunderne og pigerne – og man kan kun få sikker sex, understreger Janice ikke uden stolthed i stemmen.

Ikke synd for os
Ligesom Mette er Janice træt af eksperternes påstand om, at alle ludere er ulykkelige.

- De ved ikke, hvad de taler om. De glemmer, at prostitution ikke er sort/hvidt. De ser kun – eller vil kun se – luderne på gaden eller dem, der bliver handlet af bagmænd, der udnytter dem. De nægter at se i øjnene, at langt, langt de fleste danske prostituerede på massageklinikkerne er piger som Mette og jeg.

- Vi kan godt lide sex og vil gerne tjene gode penge. Det er sgu ikke synd for os, siger Janice, der dog understreger, at man skal have ben i næsen, før man kaster sig ud i prostitution.

- Selvfølgelig er det ikke en branche, der er lige velegnet for alle. Det er bedst, at man ikke er helt ung. Men det vigtigste er, at man har styr på sig selv og kender sine grænser, siger Janice, mens Mette nikker.

God sex med kunder
– Har jeres syn på mænd ændret sig, efter I har set dem som kunder, der køber sex?

Janice: Hvis du spørger, om jeg synes, de er ynkelige eller sådan noget, fordi de køber sex af mig, så er svaret nej. Mænd er jo fantastiske. Jeg har sgu altid været vild med mænd, og det er jeg stadig.

Mette: – Jeg er stadig vild med mænd og med god sex. I dag har jeg tre faste kunder, som jeg virkelig har god sex med. De har været kunder hos mig i årevis, og det er virkelig fedt, når sex klikker så godt.

– Påstår I ligefrem, at I nogle gange nyder sex med jeres kunder?

- Ja, lyder det på samme tid fra Mette og Janice.

Et tabu at vi nyder det
Mette: - Da jeg blev luder, var det en del af en seksuel fantasi. Nogle gange tænder sex med mine kunder mig meget mere end såkaldt almindelig sex mellem mand og kone.

Janice: - I dag elsker jeg jo min mand og har kun sex med ham. Det er dejligt. Men da jeg var prostitueret, var der jo masser af fræk sex med kunderne, som kunne tænde mig.

– Hvorfor hører man så sjældent om den side af prostitution?

Janice: - Fordi det er det allermest forbudte, man kan sige. Et kæmpe tabu, som Dorrit Otzen (leder af Reden i København, et værested for gadeludere, ) og andre kloge eksperter og feminister slet ikke kan holde ud at tænke på.

- Misforstå mig ikke. De gør et stort arbejde for de ret få narkoludere. Men de taler aldrig med piger som Mette og jeg. Inden de har læst denne artikel færdig, har de allerede sendt en pressemeddelelse ud om, at det er synd for mig. Det er til gengæld ydmygende!

Annonce