Mink-avlere i panik

Før afsløringer i Ekstra Bladet og TV2: Kopenhagen Fur udlover kæmpe dusør for at finde folk, der har dokumenteret dyremishandling

heller ikke denne mink, der har fået skamferet sit ansigt, er det, som avlerne vil have, at offentligheden skal se.
heller ikke denne mink, der har fået skamferet sit ansigt, er det, som avlerne vil have, at offentligheden skal se.

Den danske pelsindustri tager nu helt usædvanlige skridt forud for kommende afsløringer i Ekstra Bladet og på TV2 om den brutale dyremishandling i branchen.

Pels-bosserne udlover en dusør på en halv million kroner til folk, der kommer med oplysninger om, hvem der er trængt ind på minkfarme for at filme dyrenes forhold, og hvem der har lukket tusindvis af mink ud af deres bure.

I den seneste tid er tusindvis af mink blevet sluppet ud forskellige steder i landet.

Politiet undersøger sagen
Milliard-forretningen Kopenhagen Fur, som er pelsdyravlernes brancheorganisation, har, lige siden minkene blev sluppet ud, koblet aktionerne sammen med TV2’s og Ekstra Bladets kommende reportager om misrøgt på de danske farme. Og den samme kobling har politiet nu lavet, hævdes det i en pressemeddelelse fra Kopenhagen Fur.

Politiet har imidlertid endnu ikke kædet de to sager sammen, men åbner for at undersøge, om der er en sammenhæng.

Politiinspektør Claus Hilborg siger til Dagbladet Ringkøbing-Skjern, at det er ’naturligt at få undersøgt, hvor de har filmet, og hvem de har filmet for at se, om der er en sammenhæng mellem udsendelsen og de to angreb’.

Men det er der på ingen måde, fastslår Ekstra Bladets graver-chef, Miki Mistrati:

– Jeg kan kun på det kraftigste afvise, at der en nogen som helst kobling mellem vores kommende afsløringer af forholdene på farmene og udslip af dyrene.

Der er nok snarere tale om, at pelsindustrien vil flytte fokus fra de kummerlige forhold, som nogle af dyrene lever under.

Må vente lidt endnu
Kopenhagen Fur står fast på, at der er ’en mulig sammenhæng’:

– Vi tror, der er en personmæssig sammenhæng mellem de mere hardcore terroraktioner og så de ulovlige indtrængninger, der er foregået med henblik på at fotografere, siger kommunikationschef Sander Jacobsen.

– Hvad bygger du din teori om personsammenfald på?

– Vi har set i andre lande, at noget tilsvarende er foregået på meget orkestreret vis.

– Så det er ren teori fra udlandet?

– Ja, det er ren teori fra udlandet, men det kan også være noget af det, der viser sig nu, hvor dusøren er kommet på banen. At der kommer noget ind, som viser, at der er en sammenhæng.

– Kunne det ikke være en farmer, som gerne vil have nogle forsikringspenge, der har lukket sine dyr ud?

– Det kan man ikke afvise. Jeg kan ikke afvise noget som helst, før sagerne er opklaret, siger kommunikationschefen.

Når det gælder opklaringen af, hvem der har filmet på de danske farme, og hvordan optagelserne har fundet sted, må politiet og Kopenhagen Fur væbne sig med tålmodighed.

Det vil nøje blive beskrevet, når afsløringer offentliggøres 27. oktober.

1 af 4 Kopenhagen Fur er ikke meget for, at danskerne ser disse billeder – denne mink mangler et øre.
2 af 4 Sådan fremstiller Kopenhagen Fur selv deres mink. (Foto: Kopenhagen Fur)
3 af 4 Også sådan her fremstiller Kopenhagen Fur selv deres mink. (Foto: Kopenhagen Fur)
4 af 4 heller ikke denne mink, der har fået skamferet sit ansigt, er det, som avlerne vil have, at offentligheden skal se.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen