TV: 14 tyrkiske betjente gennembanker tre demonstranter

Ny overvågningsvideo afslører, hvordan 14 politibetjente helt umotiveret gik til angreb på tre unge tyrkere i et parkeringshus i Antalya

01:58

Så sent som søndag oplevede de to danske EU-politikere Dan Jørgensen (S) og Morten Messerschmidt (DF), hvor hårdhændet politiet går til selv fredelige demonstranter under de vedvarende uroligheder i Tyrkiet.

Se også: Vandkanonerne i sving igen i Istanbul

Sidstnævnte blev midt under en ellers fredelig demonstration ramt af politiets vandkanoner og måtte hjælpes i sikkerhed af sin kollega, da ordensmagten pludselig gik til angreb.

Se også: Messerschmidt: Frygtede for mit syn

Men politiet går endnu hårdere til værks. Det afslører blandt andet de nyligt frigivede overvågningsbilleder, som du kan se i klippet ovenfor.

Optagelserne fra den 2. juni stammer fra et parkeringshus i Antalya, hvor tre unge tilsyneladende bliver udsat for hel meningsløs gruppevold af ikke færre end 14 uniformerede betjente.

På videoen ses de unge gemme sig i en afkrog af parkeringshuset, inden betjentene får øje på dem og uden videre angriber med knipler.

Herefter følger mere end to minutter, hvor betjentene gennembanker de tre - særligt to får 'kærligheden' at føle.

Endnu mere meningsløs var episoden, fordi politiet ifølge det tyrkiske nyhedssite Hurriyet Daily News ikke arresterede de tre, men blot lod dem gå igen efter det voldsomme overfald.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen