Sommerbommert: CBS smed eksamensbesvarelser i skraldespanden

En bunke breve med personfølsomme oplysninger er fundet i skralderum på Amager

Vores læser vurderer, at omkring 100-150 breve med CPR-numre lå i et skralderum. (Privatfoto)
Vores læser vurderer, at omkring 100-150 breve med CPR-numre lå i et skralderum. (Privatfoto)

Da 37-årige Janne J. onsdag eftermiddag gik ud i skralderummet ved sin arbejdsplads i Sverigesgade på Amager, fandt hun noget, som bestemt ikke hører hjemme sådan et sted. Over 100 breve fra Copenhagen Business School, CBS, som tilsyneladende er eksamensbesvarelser fra studerende, lå frit fremme.

- Jeg synes, det er noget svineri. Der er jo personnumre på, som kan misbruges, hvis de forkerte får fat i dem. Og det er da ikke trygt at vide, at man bare smider sådan noget et sted, hvor mange mennesker kommer, siger Janne J, der ikke ønsker sit efternavn frem.

Hun oplyser, at man skal have nøgle ind til skralderummet, men at døren tit står åben.

Vred elev
25-årige Patrick Boe Petersen, som er en af de elever, der ligger i bunken af breve, er enig i, at det er noget svineri. Han læser HD på CBS og har været til flere eksaminer før sommerferien.

- Det første de fortæller os er jo, at vores oplysninger bliver behandlet med fortrolighed. Derfor er jeg bestemt ikke tilfreds med, at papirer med mit CPR-nummer ligger tilgængeligt i en skraldespand, siger han til Ekstra Bladet og fortsætter:

- Jeg regnede da med, at normal procedure var, at de makulerede den slags, siger Patrick Boe Petersen, der lige nu er på sommerferie i Spanien og først vil tage stilling til, om han vil klage, når han kommer hjem.

På CBS beklager presseansvarlig Mikael Koldby:

- Gamle eksamensbesvarelser med personlige oplysniger skal ikke smides ud i offentlige affaldscontainere af eksamnitter eller censor. Der her er en klokkeklar fejl. Vi beklager og undersøger, hvad der er sket, siger han til Ekstra Bladet.

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen