Stormskader i USA for 50 milliarder dollar

New Yorks guvernør har gjort skaderne op, efter at superstormen Sandy hærgede det nordøstlige USA forleden

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Superstormen Sandys hærgen i det nordøstlige USA har forårsaget materielle ødelæggelser for omkring 50 milliarder dollar (over 293 milliarder kroner), hvor staten New York har holdt for med skader for 33 milliarder dollar (over 193 milliarder kroner).

Det siger guvernøren i New York, Andrew Cuomo, nu da skaderne efter stormen, som rasede fra den 22. til 31. oktober, er gjort op.

- Det er et overvældende højt tal - ikke mindst på baggrund af den finansielle krisesituation, som vi har, siger Cuomo, der torsdag holdt et pressemøde om ødelæggelserne og udbedringerne af skaderne.

Ofrene for uvejret har modtaget nødhjælp og vil muligvis også få skattelettelser, hvilket myndighederne i New York overvejer efter inspiration fra New Orleans, som i 2005 blev ramt af katastrofeorkanen Katrina.

Sandys hærgen ødelagde blandt andet over en kvart million nye og brugte biler og lastbiler, der nu skal skrottes.

Bilproducenterne har oplyst, at 16.000 spritnye biler indtil videre skal skrottes som følge af den dødbringende storm, som oversvømmede kystområder i New Jersey og New York. Mange af dem var oplagret på havnen i Newark, da Sandy slog til.

Det tal kan meget vel stige, når de to største amerikanske bilproducenter, General Motors og Ford, lægger tallene frem for, hvor mange biler de har mistet under Sandys hærgen.

Endnu har ingen af de to bilgiganter givet et bud på, hvor stort deres tab har været.

Sandy, som er et af de mest voldsomme uvejr, der har ramt USA, har efterladt flere end otte millioner hjem og virksomheder i den nordøstlige del af landet uden elektricitet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik