Samfund

Del og hersk-taktik bag Pussy Riot-dom

Russiske medier spørger, hvad det er, samfundet har gang i - løsladelsen af den ene Pussy-pige og stadfæstelsen af fængselsdom over to andre skaber ballade

  • Pussy Riot gennemførte i februar en protest-happening i Moskvas Frelserkatedral. Protesten var rettet imod den russisk-ortodokse kirkes støtte til præsident Vladimir Putin ved valget senere i dette forår. (Foto: AP. Fotomontage: ekstrabladet.dk)
« Forrige
Pussy Riot gennemførte i februar en protest-happening i Moskvas Frelserkatedral. Protesten var rettet imod den russisk-ortodokse kirkes støtte til præsident Vladimir Putin ved valget senere i dette forår. (Foto: AP. Fotomontage: ekstrabladet.dk)
1 af 2
Næste »

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Løsladelsen onsdag af 30-årige Jekaterina Samutsevitj i retten i Moskva har delt vandene i den offentlige debat.

Jekaterina var den ene af tre medlemmer af det feministiske punk-band Pussy Riot, som havde appelleret en dom på to års fængsel for en happening i februar i Moskvas Frelserkatedral.
Læs:

Se også: Pussy-pige løslades - to går i fængsel

Dommen lød på 'hooliganisme'. Happeningen gik ud på at kaste kritisk lys over den russisk-ortodokse kirkes støtte til den nuværende præsident, Vladimir Putin, før valget i foråret.

Pågrebet før happeningen
Appelretten afgjorde - overraskende for de fleste - at Maria Aljokhina og Nadesjda Tolokonnikova skal afsone deres straf, mens Jekaterina blev løsladt og senere vil få en betinget dom. Hendes forsvarer - som pludselig trådte ind i sagen i stedet for de hidtil fælles forsvarere for de tre kvinder - fik medhold i, at Jekaterina blev pågrebet så hurtigt, at hun aldrig nåede at være med i selve happeningen foran katedralens alter.
Læs:

Se også: Pussy Riot: Vi ville ikke fornærme nogen

Nu spekulerer russiske medier i, om dommen er et forsøg på den gamle magthaver-taktik, som hedder: Del og hersk! Så splittelse og få magten.

Beskyldes for forræderi
- Løsladelsen af ét medlem af Pussy Riot har fremkaldt ny splittelse i samfundet, skriver således online-avisen Gazeta.ru ifølge telegrambureauet AFP.

- I stedet for at glædes over løsladelsen, begynder folk på de sociale netværk af beskylde hende (Jekaterina, red.) for forræderi, fortsætter netavisen.

Den store avis Moskovsky Komsomolet anslår lignende toner:

- Præcis hvilket spil har vores autoriteter sat i gang? spørger avisen på sin forside. - taler vi endnu en gang om et forsøg på at benytte den navnkundige parole 'Del og hersk'?

Uendeligt langt fra slut
Avisen fastslår, at rettens afgørelse intet har gjort for at dæmpe spændingerne omkring den kontroversielle sag.

- Desværre er skandalen omkring Pussy Riot, som er så absolut unødvendig for vores samfund og landet, stadig uendeligt langt fra at være slut, skriver Moskovsky Komsomolet.
Læs:

Se også: Pussy Riot varsler nye protester

Den liberale business-avis Vedomosti mener, at afgørelsen intet har at gøre med retfærdighed.

- Selve sagen og retssagen om den er fortsat absurd, skriver avisen i en leder og fortsætter med en antagelse om, at alle tre kvinder vil gå videre med sagen.

Ikke for begejstret
Den Kreml-loyale avis Komsomolskaya Pravda bemærker syrligt, at det vigtigste for Jekaterina efter løsladelsen var ikke at være for begejstret.
Læs:

Se også: Russerne støtter Putin mod Pussy Riot

De tre Pussy Riot-medlemmer vil antagelig prøve at få deres sag videre, eventuelt gennem internationale retsinstanser. Jekaterina Samutsevitj sagde efter sin løsladelse til CNN, at kampen ikke er slut.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Simon T. Schultz Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik