Samfund

Ændrede partiprogram: Gik ind for racehygiejne

Danskernes Parti ville i 2012 forbyde usunde og syge personer at få børn

  • Partiformand Daniel Carlsen under et vælgermøde op til valget, hvor han meddelte en vælger med afrikansk baggrund, at han ikke bør få børn i Danmark. Foto: Jakob Jørgensen
Partiformand Daniel Carlsen under et vælgermøde op til valget, hvor han meddelte en vælger med afrikansk baggrund, at han ikke bør få børn i Danmark. Foto: Jakob Jørgensen

Gode, sunde eksemplarer af menneskeracen skal belønnes for at få børn, mens indvandrere og andre 'uegnede' personer ikke bør få børn. Usunde og syge mennesker skal ligefrem forhindres i at forplante sig.

Så ekstreme og opsigtsvækkende holdninger var indtil begyndelsen af 2012 en helt åben del af Danskernes Partis principprogram. Under punktet ' Forældre og børn' kunne man blandt andet læse følgende passager:

' Samtidig skal de bedst egnede opmuntres til at få flere børn gennem belønninger. Gennem restriktioner vil vi endvidere begrænse direkte uegnede personers muligheder for at forplante sig.'

' Personer, der på grund af usund livsførelse eller arvelig sygdom må kategoriseres som uegnede til at forplante sig, skal på en human måde forhindres i at gøre børn til ofre for deres egen ulykke.'

DOKUMENTATION: Læs hele det oprindelige, ekstreme principprogram fra Danskernes Parti her.

Daniel Carlsen vælgermøde Dansk politik - 16. nov. 2013 TV: Byrådskandidat til afrikansk vælger: Du bør ikke få børn



Se også: Norsk ekspert om Daniel Carlsen: Han minder om Breivik

Men i løbet af 2012, da Danskernes Parti så småt begyndte at forberede sig til valgkampen, blev partiprogrammet pludselig revideret, og de ekstreme budskaber om racehygiejne var ikke længere en del af partiets politik. I hvert fald ikke på papiret.

Ifølge lektor Rikke Peters fra Aarhus Universitet er det et klassisk eksempel på racehygiejne, og hun mener, det er meget tydeligt, hvorfor det ellers opsigtsvækkende punkt er blevet redigeret ud op til kommunalvalget.

- Den mest åbenlyse årsag til det er, at de vil gøre sig valgbare og fremstå som et demokratisk og legitimt parti.

- Den slags holdninger er så rabiate, at de kun tiltaler en meget lille gruppe af befolkningen, siger Rikke Peters, der har forsket i højreekstremistiske partier og deres udvikling med udgangspunkt i det tyske nynazistiske parti Nationaldemokratische Partei Deutschlands (NPD).

Se også: Får støtte i valgkampen af rockervenner



Se også: TV: Carlsen taler med to tunger: - 'Hvilken ære at blive kaldt racist'

Daniel Carlsen har svært ved at svare på, hvorfor standpunktet blev taget ud af partiprogrammet, og om han har samme holdning i dag.

- Det er en ret opsigtsvækkende holdning - hvorfor slettede I det?

- Jeg ved ikke, hvor opsigtsvækkende det er ...

- Har du skiftet holdning?

- Vi har nuanceret vores principprogram, ligesom andre partier også gør en gang imellem.

- Min politik er den, der står i Danskernes Partis principprogram i dag, siger Daniel Carlsen.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen