Piraterne har ufattelig lang tålmodighed

Gidslerne Eddy og Søren er et guldæg for de somaliske pirater

Tv-billeder af de somaliske pirater, der holder Eddy Lopez, Søren Lyngbjørn og fire andre som gidsler i den somaliske ørken.
Tv-billeder af de somaliske pirater, der holder Eddy Lopez, Søren Lyngbjørn og fire andre som gidsler i den somaliske ørken.




De somaliske pirater kan lugte guld, og de har ikke travlt med at frigive deres gidsler fra 'Leopard', før de har den helt rigtige løsesum i hus.

SE TV:

Samfund - 5. jul. 2012 - kl. 17:08 Mors gribende appel: 'Jeg vil ikke se ham lide mere'

Det siger Lars Bangert Struwe, der er Danmarks førende forsker i pirateri fra Københavns Universitets Center for Militære Studier.

- Hvor længe er det rentabelt for piraterne at holde gidslerne?

- Ufatteligt længe. Årsindkomsten i Somalia er under 1000 dollars, så du kan gå rigtig lang tid, inden det ikke kan betale sig for dem at have et gidsel, siger han og fortæller, at det forværrer situationen for Eddy, Søren og de fire filippinske gidsler, at piraterne ikke har fragtskibet 'Leopard' i deres varetægt.

Læs også:

Samfund - 5. jul. 2012 - kl. 12:14 Tog på luksussafari, mens gidslerne led i Somalia

- Et skib er dyrt at vedligeholde. Hvis du har taget et skib, skal du sørge for, at det kan sejle væk, og at skibets motor fungerer. Det er hundedyrt. Når der er gidsler, der er endt i land, er der en helt anden lav udgift forbundet med dem. Der er selvfølgelig udgifter til vagter og andre grimme ting og sager, men udgiften er markant lavere, siger han.

Ikke historik med henrettelser
Der foregår diskussioner inden for forsker-kredse om, hvorvidt piraterne er organiserede, men ifølge Lars Bangert Struwe tyder meget på, at rigtig mange af piratgrupperne er en del af en organisation, der udbetaler løbende løn til eksempelvis vagter, mens de venter på at få løsesummen udbetalt.

Læs også:

Samfund - 4. jul. 2012 - kl. 21:19 Læge: Gidslerne vil være syge i årevis

- Det er klart, at der er nogen, der lige nu har nogle penge stående på højkant. Som skal sørge for løn og mad til alle. Men hvor dyb den pengekasse er, det er enormt svært at svare på, siger han.

Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn har fortalt, at de bliver mishandlet af piraterne, men midt i det umenneskelige helvede er der det lille lyspunkt, at de somaliske pirater ikke har historik for at dræbe deres gidsler.

- Indtil videre har alle somaliske pirater været interesseret i at få penge. I modsætning til terrorister, der kæmper for en højere sag, så kæmper piraterne for deres eget velvære. Derfor er piraterne altid interesseret i at hive penge hjem, siger Lars Bangert Struwe og tilføjer samtidig, at de somaliske pirater ikke har en forhistorie med at slå gidsler ihjel for at 'sætte et eksempel'.

- Der er gidsler, der er døde enten ved befrielsesaktioner eller på grund af manglende lægehjælp. Der var en britisk turist, der blev taget i land i Kenya og ført til Somalia. Hun fik ikke den kræftmedicin, hun skulle bruge, og så døde hun. Men gidsler er typisk ikke blevet henrettet, siger han.

Alvorlig kritik i gidselsagen
- læs pressenævnets afgørelse her

1 af 2 Eddy Lopez og Søren Lyngbjørn sidder magtesløse i gidslernes vold, mens forhandlingerne har taget alt for lang tid
2 af 2 Tv-billeder af de somaliske pirater, der holder Eddy Lopez, Søren Lyngbjørn og fire andre som gidsler i den somaliske ørken.
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Hent flere
Anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen