Samfund

Bekymrede venner: Der er ikke mere håb i Sørens øjne

Nu må Shipcraft til lommerne, mener piratgidslet Søren Lyngbjørns venner på Ærø

  • Pirat-gidslet Søren Lyngbjørns venner John Andersen (tv.) og Michael Rasmussen kigger på Fyns Amtsavis, der har et billede af Ekstra Bladets banner for gidselkampagnen på forsiden. Foto: Kristian Linnemann
« Forrige
Pirat-gidslet Søren Lyngbjørns venner John Andersen (tv.) og Michael Rasmussen kigger på Fyns Amtsavis, der har et billede af Ekstra Bladets banner for gidselkampagnen på forsiden. Foto: Kristian Linnemann
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 




Søren Lyngbjørn har siddet som gidsel hos piraterne i Somalia i 537 dage. Og det smerter vennerne fra Ærø at se den forandring, den før så smilende sømand har gennemgået.

- Det er frygteligt at se det billede af ham fra Somalia. Man kan slet ikke kende ham, siger Michael Rasmussen, da ekstrabladet.dk møder ham på havnen i Ærø.

John Andersen er enig.

- Jeg bliver meget berørt af at se det billede. Man kan se i hans øjne, at der ikke er mere håb tilbage, siger John Andersen, der kender Søren Lyngbjørn fra havnen i Ærø, hvor den danske sømand har en båd.

SE TV:

Samfund 2. jul 2012 Se også: TV: Shipcraft smækker med døren

Her på øen kender alle Søren fra pubben, hvor han nød en Hof, fra hans båd på havnen eller på golfbanen.

DELTAG I DEBATTEN: Klik dig ind på Facebook eller skriv en kommentar under artiklen

Efter Ekstra Bladet har søsat den storstilede kampagne 'Skal Eddy og Søren rådne op i Somalia' for at få Eddy Lopez, Søren Lyngbjørn og fire filipinske søfolk ud af de somaliske piraters kløer, er gidselsituationen det helt store samtale-emne i Søren Lyngbjørns hjemstavn, Ærø.

I dagens udgave af Fyens Amtsavis er der et billede af det kæmpemæssige kampagne-banner, som netop nu hænger på facaden af JP/Politikens Hus på Rådhuspladsen i København.

Samfund 2. jul 2012 Se også: TV: Nu fylder Eddy og Søren 86 kvadratmeter på Rådhuspladsen



Samfund 2. jul 2012 Se også: Danskerne på Facebook: Få nu sat Eddy og Søren fri

Vennerne har været i tvivl om, hvorvidt de skulle sige noget om sagen til medierne, fordi de har været bange for at forværre situationen. Men de er nået frem til, at der er gået for lang tid nu, og at Shipcraft bør betale pengene for at få de seks søfolk fri.

3F Sømændene er også nået dertil, hvor de bifalder at der kommer fokus på sagen.

Derfor har de også skrevet et åbent brev til søfartens minister Ole Sohn, hvor de kræver, at ministeren griber ind over for rederiet.

Samfund 2. jul 2012 Se også: Gidsels mor: Frygter Eddys lig bliver smidt i havet

- Det er efter vor opfattelse mildest talt skandaløst, at en arbejdsgiver, et rederi, viser total foragt over for dets ansatte og deres respektive familier, skriver de i brevet.

De mener, at man må sikre en lovgivning, hvor søfolkene er mere værd end skibet og lasten.

- Lasten er forsikret, og skibet er forsikret. Men det er sjældent, at den enkelt sømand er særligt meget 'værd'. Rederierne har kun en moralsk forpligtelse, ikke en juridisk forpligtelse, siger Søren Sørensen, formand i 3F Sømændene, til ekstrabladet.dk.

Han fortæller, at gidselssagen påvirker alle med forbindelser til søfarten.

- Det her er et tydeligt bevis på, hvor galt det kan gå. Alle er jo også godt klar over, at det er det værste scenario. Uden last og uden skib er det begrænset, hvor mange, der er interesseret i dem, siger Søren Sørensen og tilføjer:

- Man kan forvente, at det her kommer de aldrig over. I bedste fald kan de leve med det.

Alvorlig kritik i gidselsagen
- læs pressenævnets afgørelse her

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik