Flere skoler forbyder slik og kager

Hver fjerde skole forbyder at spise, medbringe eller købe slik og kager i skoletiden

  • (Foto: Torben Stroyer)
(Foto: Torben Stroyer)

Er dit barn kommet i klemme i sukker eller kage-regler? Send os en sms på 1224 (alm. sms-takst) eller en mail på 1224@eb.dk

Traditioner som karamelkast på sidste skoledag og hjemmebagt kage på børnenes fødselsdag forsvinder i de danske skoler.

Hver fjerde skole forbyder nemlig slik og kager, viser en spørgeskemaundersøgelse foretaget af Kristeligt Dagblad blandt 1730 skoleledere på landets kommunale folkeskoler og frie grundskoler.

I undersøgelsen svarer 26 procent af 433 skoleledere, at det ikke er tilladt at spise, medbringe eller købe slik og kager i skoletiden.

En af de skoler, der har valgt at forbyde hjemmebagt kage og karameller er Holmeåskolen i Brørup i Sydjylland.

- Mængden af sukker var ved at tage overhånd. Med 24 elever i hver klasse vil der være lige så mange dage om året, hvor eleverne får kager og slik i skolen til fødselsdage. Derfor har vi valgt at holde det på et minimum, siger skoleleder Vivian Møberg til Kristelig Dagblad.

I stedet for at fødselsdagsbarnet tager kage med, så får det lov til at vælge en fælles leg i stedet.

Undtagelser i sukkerpolitikken
Flere af skolelederne i undersøgelsen giver dog udtryk for, at der er enkelte dage om året, hvor man ser stort på forbuddet. Eksempelvis ved årlige skolefester og omkring jul. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at der kommer sukker på bordet, siger Vivian Møberg.

Hos DTU Fødevareinstituttet mener man, at forbuddet er en god ide, fordi seks ud af 10 børn spiser for meget sukker.

Hvad mener du? Er det en god ide at forbyde slik og kager i skolerne?

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Udflytning vil koste 500 millioner kroner
International fiskeriaftale i Arktis er næsten på plads
Danmark vil hente vandprøve fra atombase
Siumut efter krisemøde: Vi står sammen
Pigernes GM i håndbold er aflyst
Grønlandsk kapital i anorthosit-minen
sermitsiaq.ag