Samfund

Danskerne på Facebook: Få nu sat Eddy og Søren fri

Flere end 1.600 danskere støtter danske gidsler på Facebook-side - de fleste er vrede over rederiet og Danmarks passivitet

« Forrige
1 af 4
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Ekstra Bladet er gået på gaden for at finde ud af, hvad danskerne mener om Ekstra Bladets kampagne for at få gidslerne hjem. Se svaret i tv-klippet over artiklen.

_______





DELTAG I DEBATTEN: Klik dig ind på Facebook eller skriv en kommentar under artiklen

I løbet af få timer har flere end 1.600 meldt sig på den Facebook-side, som Ekstra Bladet mandag formiddag åbnede som del af en kampagne for at få to danske og fire fillipinske gidsler sat fri. Og der kommer hele tiden nye til.

Det er i dag 536 dage side, at de danske søfolk Eddy og Søren blev taget til fange på det skib, som Rederiet Shipcraft har ansvaret for. Men selv om rederiet har haft travlt med at få leveret de våben, som danskerne sejlede med, så kniber det med evnen til at få de ansatte ud af Somalia.

SHIPCRAFTS HJEMMESIDE: Vi har ikke pengene

Som Ekstra Bladet tidligere har afsløret, så er det ikke penge, som rederiet mangler. I ejerkredsen findes nemlig en meget rig svensker, der dog hellere bruger sine penge på nye luksusejendomme end på at få de danske søfolk fri.

Skal man tro stemningen på Facebook-siden, så bør både rederiet og den danske regering 'få fingeren ud' nu:

- Var det to narkosmuglere, så var de hjemme allerede - og både ministre og kongehus havde været i Somalia for at skubbe på, skriver læseren Frank Grimstad.

- Det er en skændsel, at de stadig sidder der. Ja, det er svært at skulle betale , men det er to mennesker - ikke en bil der er tilbageholdt (ikke at man kan se det på indsatsen).

EDDYS MOR: Frygter min søn smides i havet

Også Mona Andersen er vred:

- Det forekommer forkert at "synes godt om", skriver hun.

- Men meningen er jo god nok: Jeg håber virkelig snart, den danske stat tager affære, når skibsredderne bare lader sine medarbejdere så grusomt i stikken.

Mandag blev der i øvrigt sat et 86 kvadratmeter stor banner op på avisens bygning i København - det markerer startskuddet til kampagnen for at få gidslerne sat fri.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik