Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Obama til drengespejdere: Drop bøsseforbuddet

Bøsser og lesbiske bør have adgang til alle institutioner i samfundet, siger præsident i opsang til spejderne

  • (Foto: AP)
(Foto: AP)

Spejderbevægelsen i USA bør sige farvel til deres mere end 100 år gamle forbud mod homoseksuelle i egne rækker.

Sådan lyder budskabet fra den amerikanske leder, Barack Obama, i et interview med tv-kanalen CBS.

Her giver præsidenten en opsang til Boy Scouts of America, som afviser at optage både unge og voksne, der åbent erklærer sig som bøsser. Pigespejdernes organisation i USA, Girl Scouts of America, tillader derimod lesbiske medlemmer.

- Min opfattelse er, at bøsser og lesbiske skal have adgang og muligheder på linje med alle andre i alle institutioner og grene af samfundet, siger Obama.

Drengespejdernes organisation er med omkring 2,6 millioner unge og cirka en million voksne medlemmer blandt de største i USA. I slutningen af januar sagde organisationen, at man overvejede at ophæve sit homoforbud.

- Spejderne er en stor institution, som støtter unge mennesker og byder dem på muligheder og lederskab, som vil tjene folk i resten af deres liv, siger Barack Obama.

- Og jeg mener ikke, at nogen skal være udelukket fra det, tilføjer han.

USA's højesteret gav i 2000 Boy Scouts of America ret til fortsat at afvise personer, der åbent viser, at de er homoseksuelle. Siden er presset på spejderbevægelsen øget markant.

426.000 amerikanere underskrev for nylig en støtteerklæring til en homoseksuel mand i Californien, der ønsker at blive medlem, og homoseksuelle spejdere har oprettet flere støttegrupper.

Forbuddet mod homoseksuelle ventes at blive diskuteret onsdag, når drengespejdernes nationale lederskab mødes.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Grønlandsbanken låner ud som aldrig før
Skyderi på havnen i Nuuk
Politisk kommentator: De kendte kan have fordel i valgkampen
Nakuusa: Det kan redde liv, når de står frem
Sømandshjem støtter landsindsamling
T-41 er klar til GM i futsal