Politiet sparer på hunde og motorcykler

I en ny plan for fremtidens politi vil Rigspolitiet skære ned på antallet af både hunde og motorcykler.

  • (Arkivfoto: Johnny Frederiksen)
(Arkivfoto: Johnny Frederiksen)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Fra næste år vil man se færre motorcykelbetjente og politihunde, end man har været vant til.

For at spare penge og bruge ressourcerne på en bedre måde, har Rigspolitiet nemlig besluttet at beskære antallet af både politihunde og motorcykler, fremgår det af rigspolitiets planer for de kommende år, som offentliggøres fredag.

Antallet af hundepatruljer skal skæres med 15 procent, og samtidig skæres antallet af hunde ned fra 240 til 150.

Det bliver op til politikredsene selv at afgøre, hvordan man vil klare sig med færre hundepatruljer.

Et forslag fra Rigspolitiet er, at man i stedet for at sende to hundeførere ud med to hunde, kan sende en hundefører og en "almindelig" betjent ud til opgaver. Desuden kan kredsene vælge at bruge flere hunde i weekenden og færre på hverdage.

Derudover skal brugen af sprængstofhunde og narkohunde effektiviseres, ligesom hundetræningen i højere grad skal målrettes de hunde og hundeførere, der har mest brug for det.

Da det for noget tid siden kom frem, at Rigspolitiet havde planer om at nedbringe antallet af motorcykler fra 210 til 140 udløste det noget nær et ramaskrig, men Rigspolitiet fastholder nedskæringen, fremgår det af rapporten.

I dag har hver betjent "sin egen" motorcykel. Det betyder, at betjentene i for eksempel København kører til og fra arbejdet på motorcyklen. Dermed patruljerer de i deres fritid uden anden betaling end benzinen.

Denne patruljering vil forsvinde, påpegede tillidsmanden for betjentene i Københavns Politis færdselsafdeling, der også var bekymret for betjentenes sikkerhed, fordi motorcyklerne i dag er indstillet til netop den betjent, som bruger den.

Det har fået Rigspolitiet til at spørge kollegerne rundt om i Europa, hvilken ordning de bruger.

"16 ud af 17 lande, der har svaret, oplyser, at motorcyklerne hos dem deles mellem flere betjente", skriver rigspolitichef Jens Henrik Højbjerg.

Han mener, at det på den baggrund både er "hensigtsmæssigt og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt" at flere betjente deles om den samme motorcykel.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik