Persondata politik

Venstre-mand styrer Vejlegården på Facebook

Frivilligt og uden betaling bruger Andy Møller Hansen timevis på at skabe opmærksomhed om Vejlegården i cyperspace.

  • (Foto: Joerg Koch/AP)
(Foto: Joerg Koch/AP)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Se de kendte, der tog til flæsk på Vejlegården

- Uden Facebook var sagen om Vejlegården aldrig blevet så stor, konstaterer Andy Møller Hansen.

Han er bestyrelsesmedlem i Venstres Ungdom Randers, formand for foreningen Frit Fagforeningsvalg, og lever til dagligt af at optimere flere større virksomheders brug af Facebook. Han udvikler såkaldte applikationer.

Men arbejdet for Vejlegården udfører han frivilligt flere timer hver dag.

Restaurant Vejlegården og dens ejer Amin Skov er i medierne ofte blevet fremstillet som den lille mand mod overmagten.

Men som det nye journalistiske forlag og magasin Zetland beskriver, står stærke kræfter fra det borgerlige og liberale Danmark bag den store opmærksomhed omkring den østjyske restaurant.

Og Andy Møller Hansen er med egne ord en af de mest aktive i kulisserne.

Siden maj har han hjulpet først Restaurant Vejlegårdens støtteforening og efterfølgende restaurantøren Amin Skov selv med rådgivning om brug af Facebook.

- Jeg bruger minimum fire timer om dagen på sagen, fortæller han til Avisen.dk.

Dø! - Se trusselsbrevene fra Vejlegårdssagen

30 grupper på Facebook
Andy Møller Hansen forklarer, at han har bidraget med en lang række værktøjer til Vejlegårdens kamp mod 3F på det sociale medie. Nærmest daglige er han i kontakt med Amin Skov.

- Der er omkring 30 forskellige grupper på Facebook som på den ene eller anden måde udspringer af Vejlegården, forklarer han.

Lige nu arbejder Andy Møller Hansen på at 'rense' Vejlegårdens egen hjemmeside for al debat om restaurantens involvering i konflikten.

- Debatten skal helst ikke finde sted dér, men i stedet på et af de mange andre fora. Se det har jeg brugt meget tid på, siger han.

Læs også: Amin Skov: Jeg blev brugt politisk

Han har ikke spurgt mig om lov
Kristian Jensen, der er gruppeformand i Venstres Folketingsgruppe, afviser, at partiet støtter Vejlegårdens kamp såvel organisatorisk som økonomisk.

Jo, Venstre har slået til lyd for restaurantens sag og fremsat et lovforslag, der bakker op om Amin Skovs ret til selv at vælge, hvem han laver overenskomst med. Men mere er der ikke i det, siger han.

- I Venstre har vi mere end 40.000 medlemmer, så at en eller to af dem er aktive i andre organisationer - for eksempel Frit Fagforeningsvalg - kan ikke overraske mig, men det er jo heller ikke noget, han ringer til mig og spørger om lov til, siger han.

Tidspunkt er afgørende
Andy Møller Hansen mener, at danske virksomheder og organisationer slet ikke bruger Facebook fornuftigt. Det har han hjulpet Vejlegården med at gøre anderledes klogt.

- Tag nu eksempelvis tidspunktet for, hvornår du lægger noget op på Facebook. Det har enorm betydning for, hvor stor opmærksomhed, du får, forklarer han.

Liberale bagmænd dirigerede Vejlegårdssagen

Den mest populære støttegruppe på Facebook hedder 'Støt restaurant Vejlegården' og har næsten 33.000 støtter. Det er en smule flere end 3F.

Andy Møller Hansen fastholder, at han hverken får økonomisk eller organisatorisk støtte fra Venstres enorme partiapparat.

Han vil bruge Vejlegården som et godt eksempel for andre virksomheder, der kæmpe mod faglige blokader'.

- Det er meget vigtigt, at vi ikke glemmer, hvor vi kommer fra. Hele vores forening udspringer af konflikten om Vejlegården. Og derfor skal vi sørge for at holde opmærksomheden ved lige, siger han med henvisning til den forening han står i spidsen for.

Møgbranche: Se de smæk Vejlegårdens ansatte får

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik