Persondata politik

Mit liv blev smadret

Lars Stokholm mistede for fem år siden sin 11-årige datter til en bilist, der sad og rodede med et varmeapparat i stedet for at kigge på vejen

  • En billist kører her med knap 90 kilometer i timen på Køge Bugt-motorvejen og sms'er. (Foto: Politifoto)
« Forrige
En billist kører her med knap 90 kilometer i timen på Køge Bugt-motorvejen og sms'er. (Foto: Politifoto)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Fredag den 21. september 2007 om morgenen cyklede Sofie glad i skole med en veninde. Forældrene til den 11-årige pige anede ikke, at deres liv kort efter afskeden ville tage en drejning med direkte kurs mod et evigt smerteligt helvede.

Indtil den forfærdelige morgen for præcis fem år siden havde Sofies far, Lars Stokholm, ikke tænkt videre over, hvilke konsekvenser det kan have, hvis man eksempelvis taler i mobiltelefon eller læser sms’ er samtidig med, at man sidder bag rattet.

Det gør han hver eneste dag nu. Efter at datteren blev påkørt af familiens genbo i den lille by Ydby mellem Struer og Thisted, og døde på stedet, har Lars Stokholm ikke haft øjnene væk fra vejen ét eneste sekund, når han kører.

Bilisten, en mand sidst i 20erne, havde for travlt med at indstille bilens varmeapparat til at han i tide blev opmærksom på Sofie og veninden.

- Før min datters død kan jeg ikke sige mig fri for at have talt i mobiltelefon eller at have haft øjnene et forkert sted. Men nu får jeg det mildt sagt dårligt, når jeg ser andre gøre det samme i trafikken, siger den 49-årige thybo til ekstrabladet.dk.

- Kan jeg bare redde ét liv
Lars Stokholm har valgt at stå frem med sin historie for at skærpe opmærksomheden om Rådet for Sikker Trafiks kampagne ’Kør bil, når du kører’, der er begyndt i dag og fortsætter de næste to uger.

- Kan min åbenhed redde bare et enkelt barns liv og dermed én familie fra at miste et barn i trafikken, så er det 1.000 kampagner værd, siger han.

Alvorlige konsekvenser for familien
Familien har siden ulykken ikke været sig selv overhovedet. Lars Stokholms liv gik så meget i opløsning efter ulykken, at han i dag er ude af stand til at arbejde. Det samme er tilfældet med hans kone, Sofies nu 43-årige mor, der ikke har ønsket at medvirke i denne artikel.

Sofies dengang 16-årige storebror, Nicolaj, fik så voldsom en depression i årene efter ulykken, at han bl.a. måtte droppe sin uddannelse som anlægsgartner. Lillesøsteren, Signe på nu ni år, måtte i en årrække have psykologhjælp.

- Bilisten slap for billigt
Lige efter ulykken gik Lars Stokholm ikke så højt op i, hvordan bilisten, der tog hans datters liv, blev straffet. Men det har ændret sig med tiden.

- Han slap for billigt med en betinget frakendelse af kørekortet og 10 dagbøder på 250 kroner.

- Jeg kan ikke undslå mig for at føle en vis harme over, at man kan være så skødesløs. Han havde jo set Sofie og veninden på vejen, siger Lars Stokholm og smertes for Gud ved hvilken gang over, at dødsbilisten alligevel skulle sidde og rode med sit varmeapparat.

Som at køre med pose over hovedet

Rådet for Sikker Trafik indledte mandag en tre uger lang kampagne, som sætter fokus på problemet med fatal uopmærksomhed på vejene.

Med sloganet 'Kør bil, når du kører bil', skal danskerne lære at lade være med at have gang i alt muligt andet end at køre bil, når de sidder bag rattet i deres potentielle dræbermaskiner.

Tal fra Rådet for Sikker Trafik viser, at uopmærksomhed er den afgørende faktor ved hver tredje trafikulykke.

Det er desuden dokumenteret, at hvis du kører 80 km/t og samtidig kigger på din telefon i fem sekunder, så svarer det til, at du har kørt 110 meter i blinde.

Som en del af kampagnen vil bilisterne via tv blive mindet om, at hvis man skriver sms, mens man kører bil, så svarer det til at køre med en pose over hovedet.

En undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik viser, at 56 procent af de adspurgte aldrig skriver sms, når de kører bil. 33 procent svarer, at de gør det sjældent, 9 procent, at de gør det en gang i mellem og to procent, at de gør det ofte.



Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik