Samfund

Bor du i en fattig kommune? Se de fattigste her

Langt de fleste fattige kommuner er sjællandske

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Kortet er lavet ved brug af microformats kommunalkort

(Mobilbrugere: Se kortet her)

Der er knap så mange mønter i pengepungen, hvis du bor på Sjælland.

Det viser en netop offentliggjort rapport, som er lavet af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Den kommune, der topper listen over kommuner med flest fattige er Københavns kommune, hvor 8,1 procent af indbyggerne er fattige. Lige efter kommer tre vestegnskommuner, Ishøj, Albertslund og Brøndby, hvor mellem 6,3-7,1 procent er fattige.

-De kommuner, som har nogle ghettoproblemer, har været med til at trække stigningen opad, siger chefanalytiker Jonas Schytz Juul, der har udarbejdet rapporten til ekstrabladet.dk.

Ud af de 15 kommuner med relativt flest fattige ligger 10 af dem øst for Storebælt. Samtidig viser opgørelsen, at 25 ud af de 33 kommuner, som har haft en markant stigning i fattigdommen er sjællandske.

Udkantsdanmark er også ramt
Men det er ikke kun i og omkring København, at de fattige bor. Flere udkantskommuner er også på top-15 listen.

Heriblandt er kommuner som Lolland, Tønder, Langeland og Vesthimmerlands Kommune.

Rapporten viser samtidig, at der lige nu er godt 242.000 fattige i Danmark, når man har fraregnet gruppen af studerende. Det betyder, at der siden 2002 er kommet 90.000 flere fattige, hvilket svarer til en stigning på 60 procent.

De fattige kommuner bliver fattigere
I Allerød, Egedal, Skanderborg og Favrskov kan man klappe i hænderne over rapportens resultater. Her bor der nemlig færrest fattige.

I Allerød og Egedal er fattigdommen kun steget med 0,7 procentpoint. Til sammenligning er fattigdommen blandt de fattigste kommuner steget med mellem 3.0 og 3.5 procent point.

Rapporten tegner altså et billede af, at fattigdommen bliver mere og mere koncentreret i bestemte kommuner.

-Det er en tendens, der bider sig selv i halen. I de områder, hvor der bor mange fattige, bliver det også billigere at bo, og derfor er der også mange med få penge, der flytter dertil, forklarer Jonas Schytz Juul til ekstrabladet.dk

Du kan tjekke, om du bor i en fattig kommune ved at klikke på de enkelte kommuner på kortet øverst i artiklen

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik