Samfund

Mand anholdt i Frankrig for profet-terror

En 18-årig mand i Frankrig er anholdt og sigtes for terror efter Facebook-trusler mod karikaturtegner

En 18-årig mand i byen Toulon i det sydlige Frankrig er anholdt for at have rettet trusler mod redaktørerne af satiremagasinet Charlie Hebdo på sin Facebook-side.

Truslen kom, efter at ugemagasinet onsdag trykte en karikaturtegning af islams profet Muhammed.

Juridiske kilder siger, at den 18-årige blev meldt til politiet af en person, der kender ham, og som er bekymret over hans radikale holdninger.

Kilderne siger, at den 18-årige blev anholdt i onsdags, og at han søndag blev sigtet for terroraktiviteter.

I hans hjem har politiet fundet adskillige knive.

Han er for nylig gået ud af skolen og følger angiveligt nu en religiøs levevis. Politiet siger, at han har truet med at komme efter de ansvarlige redaktører på magasinet.

Samtidig har politiet løsladt en mand, der er i 40'erne, og som blev anholdt lørdag i den vestfranske by La Rochelle.

Han havde tilsyneladende opfordret til, at Charlie Hebdos redaktør får sit hoved hugget af.

Charlie Hebdo er kendt for ikke at gå af vejen for at lave karikaturtegninger af profeten Muhammed, selv om det skulle hidse folk op.

Det har magasinet gjort tidligere.

I fjor blev magasinet udsat for et brandattentat, efter at det havde bragt en karikaturtegning af Muhammed på sin forside i forbindelse med Det Arabiske Forår.

Læs også

Seneste Nyt
Mest læste

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet
Seneste Nyheder
Hent flere
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Få EKSTRA overblik
Grønland - Seneste nyt
Velfungerende Nuuk-forældre svigter også
Inuili: Ikke trikiner i vores kød
God stemning blandt slædebyggere fra hele Arktis
Landsdommer kalder rapport om retssikkerhed mangelfuld
Sådan! Futsal-landsholdet slår Norge ved Nordic Cup
Sara Olsvig: Der skal være kvalitetsløft i handikapområdet
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen