Advarsel: Mobilsvindlere angriber Danmark igen-igen

Hvis du bliver ringet op af et ukendt nummer i disse dage, så tænk dig om, inden du besvarer opkaldet

  • Danske mobilkunder er endnu engang under angreb fra udenlandske mobilsvindlere. (Foto: Niels Hougaard)
Danske mobilkunder er endnu engang under angreb fra udenlandske mobilsvindlere. (Foto: Niels Hougaard)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Så er den gal igen.

Udenlandske mobilsvindlere, der lokker uvidende danskere til at ringe tilbage til skyhøje udlandstakster, er tilsyneladende igang med endnu et angreb på danske mobilkunder.

I hvert advarer mobilgiganten 3 nu sine mange kunder om, at de skal være opmærksomme på svindelnummeret.

Læs også: Telesvindlere fortsætter angrebet mod Danmark

- Det seneste døgn har vi set en kraftig stigning i antallet af fupopkald til vores kunder. Vi forsøger ihærdigt at få sat en stopper for dem, ved at blokere for de pågældende numre efterhånden som opkaldene går igennem, skriver teleselskabet på sin Facebook-side.

Svindlen foregår, som ekstrabladet.dk tidligere har beskrevet, ved, at svindlerne laver et ultrakort opkald til et dansk nummer og lægger på, inden man kan nå at svare. Selv om nummeret kan ligne et helt almindeligt, dansk nummer, kommer opkaldet dog som oftest fra et eksotisk sted i udlandet. Og derfor koster det ekstremt dyr, hvis man formaster sig til at ringe tilbage - takster som højt som 60 kroner i minuttet er ikke ualmindelige.

Læs også: Danmark under angreb fra telefon-hackere

Som oftest vil mobilselskaberne ikke kompensere deres kunder, hvis de er hoppet på limpinden, så derfor er der kun én måde, hvorpå man kan undgå en uventet høj mobilregning - lad være med at ringe tilbage til numre, du ikke kender.

- Vær særdeles opmærksom på at lade være at ringe tilbage på opkald fra numrene, skriver mobilselskabet 3 således videre.

Tjek selv, hvilke numre, som 3-kunder har dårlige erfaringer med her.

Har du været udsat for lignende svindelsager, så giv os et praj på sms/mms 1224 (alm. telefontakst) eller på mail 1224@eb.dk

Sådan foregår svindlen:

- Fra et udenlandsk nummer ringer svindlerne op til danske mobiltelefoner, hvorefter de lægger på med det samme. Dermed fremstår det som om, man har et ubesvaret opkald.

- Ekstrabladet.dk har dokumenteret, hvordan mange opkald især kom fra numre med landekoden +239 (der tilhører den lille østat Sao Tome og Principe i Atlanterhavet ud fra Vestafrikas kyst, red.). Men det har efterfølgende vist sig, at også andre numre - som for eksempel numre med prefix'et +881 - har ringet et utal af danske numre op.

- Hvis de intetanende, danske mobilkunder returnerer opkaldene, bliver de ledt videre til en overtakseret telefonsex-tjeneste, der koster op til 60 kroner i minuttet.

- Ekstrabladet.dk er blandt andet bekendt med, at følgende numre er blevet brugt til svindelnummeret: +2399890123, +2399890128, +2399890132, +2399890135, +2399890131, +2399890113, +2399890111, +881945110064.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Mikkel Selin Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik