Persondata politik

Måling: Annette eller Astrid? Det er lige ufedt

SF's krise fortsætter med ny formand, viser ny måling

  • (Foto: Jens Dresling)
(Foto: Jens Dresling)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Få overblikket: Hvem støtter hvem i SF’s formandskamp

Astrid Krag eller Annette Vilhelmsen?

Ligegyldigt hvem der bliver ny formand hos SF, så kan hun ikke føre partiet mod bedre tider og væk fra rollen som regeringen absolutte lillebror.

Det fastslår et flertal af vælgerne i en meningsmåling foretaget for Avisen.dk af Wilke.

Mere end seks ud af ti siger, at de tror, partiet vil enten stå uændret eller sågar tabe på formandsskriftet.

Færre end hver fjerde tror, at SF vender skuden, med den nye formand ved roret.

SF glæder sig over målingen
Hos SF tager poltiske ordfører Jesper Petersen målingen med ro.

Han minder om, at den afgående formand blev spået få chancer for succes, da han i 2005 overtog styringen i det røde parti.

- Jeg tror ikke, man kan bruge en måling som den her til så meget. Man sagde også om Villy Søvndal, da han blev valgt, at det var direkte vej til spærregrænsen. Og at han ikke kunne sætte en fod rigtigt, lyder det fra Jesper Petersen, og forsætter:

Vilhelmsen: De unge SF’ere vil have mig

- Lad os nu give den af de to kandidater, som bliver valgt, tid til at vise deres værd, inden man fælder sin dom.

Ordføreren mener sågar, at målingen til dels er opmuntrende.

- Vi har haft en periode med vigende meningsmålinger, og så er der alligevel en fjerdedel af vælgerskaren, der ser en lys fremtid for os. Det vil jeg sætte på positivsiden, siger han.

Redaktør savner opgør med regeringsgrundlag
Informations chefredaktør, Christian Jensen, vurderer, at vælgerne kan se, at uanset hvem der bliver formand, så vil SF føre den samme politik som i dag.

Læs også: Mystisk bolig fundet under Hovedbanegården

- Der bliver ikke stillet noget klart alternativ op, til den linje, som allerede er anlagt. Og den linje har vælgerne jo ikke foreløbig valgt at belønne, siger han, og tilføjer:

- Så det tyder ikke på, at der vil ske de store ændringer ligegyldigt, hvem der bliver formand.

Torsdag slog Christian Jensen i en leder til lyd for, at formandskandidaten Annette Vilhelmsen i højere grad burde adskille sig fra partitoppen og tage et opgør med regeringsgrundlaget.

- Det ene udelukker jo ikke nødvendigvis det andet. Man kan jo sagtens stå inde for et regeringsgrundlag og samtidig sige, at man vil præge regeringens arbejde i en retning, som er i overensstemmelse med partiet partiprogram, slår han fast.

Chefredaktøren påpeger, at uanset hvem der vinder formandsvalget, så bliver den store opgave at få SF-politik markeret i regeringssamarbejdet med storesøstrene, Socialdemokraterne og De Radikale.

Ups Jeg løj! Se de kendte fanget for cv-fusk

Sådan foregår valget

Den nye formand bliver valgt ved en brevafstemning blandt SF's knap 15.000 medlemmer.

Resultatet bliver offentliggjort på et ekstraordinært konvent lørdag den 13. oktober, hvor Villy Søvndal officielt overdrager sin formandspost.

Medlemmerne kan stemme i perioden 1. til 11. oktober.

Hvor SF's konvent bliver afholdt, er endnu uafklaret.

Læs også: Se og Hørs største brystskandaler – se dem her

Fakta:

Sådan har Avisen.dk spurgt:

SF får i øjeblikket opbakning fra cirka seks procent af vælgerskaren.

Hvordan tror du det kommende formandsskifte vil påvirke partiet?

• SF vil gå frem med en ny formand - 23 procent

• SF vil gå tilbage med en ny formand - 29

• SF vil stå uændret - 33.6

• Ved ikke - 14.4

Målingen er foretaget blandt 519 repræsentativt udvalget danskere på internettet. Usikkerheden er cirka plus/minus tre procent.

Kilde: Wilke

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik