Persondata politik

Forsvundne Joeys familie: Hans sjæl er et godt sted

Familien til 21-årige Joey Ravn har mere eller mindre mistet håbet om at finde ham i live

  • Joey Ravn forsvandt på en vandretur i det nordlige Sverige i juli måned: (Privatfoto)
Joey Ravn forsvandt på en vandretur i det nordlige Sverige i juli måned: (Privatfoto)
1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Det er snart to måneder siden, at den 21-årige Ravn forsvandt under en vandretur i det nordlige Sverige. Tilbage sidder familien med et spinkelt håb om at finde ham i live.

Læs mere:

Se også: Norsk politi: Tror Joey er død

- Vi ved jo godt, at sandsynligheden for, at Joey ikke er død er mikroskopisk. Men så længe han ikke er fundet, så kan vi ikke lade være med at håbe, fortæller Joeys svoger Kasper til ekstrabladet.dk.

Smukt sted at dø
Svogeren, der er kæreste til Joeys søster har selv deltaget i eftersøgningen af Joey og var overrasket over, hvor nemt det rent faktisk ville være at overleve i området, der er kendt for sit ekstremt smukke landskab.

- Man kunne fange laks med hænderne i elvene, og der var også masser af bær og rent vand. Så på den måde er det ikke umuligt at overleve i længere tid, lyder det.

Dog ved familien også, at de manglende spor og livstegn af Joey ikke tyder på, at der er store chancer for, at de ser ham igen i live.

- Man kan sige det sådan, at området omkring Allak-toppen er et smukt sted at efterlade sin sjæl. Det er det vi prøver at overbevise os om, når det hele bliver for hårdt. Det er jo bedre, end hvis han var blevet ramt af en bil herhjemme, siger Kasper.

Familien både frygter og glæder sig over, at vandresæsonen er ved at være slut, da manglen på mennesker i området vil begrænse antallet af folk, der kan finde Joey.

- Dog kan vi håbe, at når jægerne sætter ind, så har de hunde med, som måske kan spille en rolle.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik