Persondata politik

Zimbabwes regeringschef gift trods forbud

Zimbabwes regeringschef holder stort bryllup for tusinder, selvom en anden hustru prøver at stoppe det

1 af 1

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.
Grønland - Seneste nyt
 

Zimbabwes premierminister, Morgan Tsvangirai, og hans nye forlovede holdt lørdag deres bryllup til trods for, at en domstol havde erklæret hans ret til at blive gift for ugyldig, fordi en tidligere kæreste kæmper for at få standset giftemålet.

Hundredvis af mennesker, deriblandt andre statsledere, overværede vielsen af den 60-årige Tsvangirai og hans hvidklædte brud, den 35-årige Elizabeth Macheka, som blev gift i en have ved bredden af floden Harare.

En mand må have så mange koner han vil
Premierministeren havde oprindelig planlagt at blive gift i henhold til lovgivning om monogami, men besluttede så at holde brylluppet ud fra de hævdvundne regler og normer, der tillader, at en mand kan have så mange hustruer, som han vil.

Den beslutning traf Tsvangirai, efter at hans tidligere kæreste Locardia Karimatsenga Tembo satte alle sejl til for at få domstolene til at forhindre giftemålet.

Hun mener nemlig, at hun allerede er gift med premierministeren i henhold til de almindelige, folkelige love, og derfor kunne han ikke indgå i et nyt og monogamt giftemål.

Har video af tidligere bryllup
Tembos indgriben har skabt maksimal opmærksomhed omkring brylluppet. Det har vakt opsigt, at hun blandt andet har bevist med videooptagelser, at hun er blevet traditionelt gift med Tsvangirai.

Den nye kæreste, Macheka, er datter af et højtstående medlem af præsident Robert Mugabe's Zanu-PF parti, som efter et valgkaos i 2008 har haft et konfliktfyldt samarbejde med Tsvangrais parti MDC.

Mugabe selv boykottede lørdagens bryllup, som blev overværet af andre regeringsmedlemmer og Swazilands premierminister, Barnabas Dlamini.

En banket-reception i anledning af brylluppet finder sted lørdag aften og nat for tusindvis af mennesker på Harares Glamis Stadion.

Tsvangirais første kone gennem 31 år, Susan, blev dræbt ved en trafikulykke i marts 2009.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Peter Roelsgaard Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik