Legendarisk astronaut begravet i havet

Neil Armstrong, der døde for to uger siden, begravet i Atlanterhavet efter privat ceremoni

Neil Armstrong begraves til søs fra flådefartøjet USS Philippine Sea. (Foto: AP)
Neil Armstrong begraves til søs fra flådefartøjet USS Philippine Sea. (Foto: AP)

Den amerikanske astronaut Neil Armstrong, der var første mand på månen, er blevet begravet til søs to uger efter sin død.

Armstrong, som blev 82 år, blev fredag begravet i Atlanterhavet efter en privat ceremoni om bord på flådefartøjet USS Philippine Sea.

Begravelsen fandt sted efter den offentlige mindegudstjeneste, der blev afholdt i den nationale domkirke i Washington til ære for den legendariske astronaut.

Neil Armstrong fik en plads i historiebøgerne, da han med ordene ’et lille skridt for et menneske, men et gigantisk spring for menneskeheden’ satte fødderne på månen 20. juli 1969.

Sammen med kollegaen Buzz Aldrin blev Armstrong sendt ned til månens overflade som en del af Apollo 11-missionen, hvor de i to en halv time udforskede det nye territorium.

Inden Neil Armstrong blev astronaut, var han kamppilot under krigen i Korea. Han blev efterfølgende testpilot for den amerikanske rumfartsadministration.

Han efterlod sig sin kone Carol og tre voksne børn.

1 af 2 Neil Armstrong: Første mand på månen. (Foto: AP)
2 af 2 Neil Armstrong begraves til søs fra flådefartøjet USS Philippine Sea. (Foto: AP)
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Michael Bo Mortensen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen