Samfund

- Jeg kommer kun igen, hvis han smadrer Obama i gulvet

Pizzeria-ejeren Scott Van Duzer, der blev kendt for at løfte Barack Obama siger, at han bliver boycottet af vrede republikanere, der er forarget over hans støtte til præsidenten

  • Der var krammer til Obama fra pizzaria-ejeren Scott Van Duzer forleden. Men nu siger han, at vrede republikanere boykotter ham. (Foto: AP)
« Forrige
Der var krammer til Obama fra pizzaria-ejeren Scott Van Duzer forleden. Men nu siger han, at vrede republikanere boykotter ham. (Foto: AP)
1 af 2
Næste »

Seneste Nyheder

Hent flere

Mest læste i Nyheder

Hent flere
Nyheder
Bliv opdateret med de seneste nyheder direkte i din indbakke. Du får det daglige overblik inden frokost.

Få EKSTRA overblik

Hent flere
Grønland - Seneste nyt
 

Se præsident Obama blive løftet op i luften i tv-klippet herover
-----------------------------

Den amerikanske pizzabager Scott Van Duzer, der forleden blev verdensberømt, da han løftede præsident Obama op fra gulvet i en ordentlig bjørnekrammer, er kommet i problemer.

Scott Van Duzer siger, at hans kunder nu boykotter hans pizzeria, fordi han er registreret som republikaner, men offentlig bakker op omkring den demokratiske præsident.

Læs også: Obama får kram, så fødderne slipper jorden

Kunderne er angiveligt så vrede over hans støtte til Obama, at de raser mod pizzeriaejeren på nettet, rapporterer amerikanske Fox News.

- Jeg vil ikke spise fra en forræders hånd, og jeg vil ikke have serveret mad fra en mand, som ikke selv har opbygget sin forretning, skriver en vred bruger på nettet.

- Jeg vil aldrig komme på dette sted igen. Efter jeg har set denne såkaldte republikaner kramme Obama, har jeg mistet min appetit, skriver en anden.

Ikke en Romney-robot
Årsagen til at Obama besøgte Scott Van Duzers 'Big Apple Pizza and Pasta' i Florida, var primært fordi, ejeren har startet en forening, der skal opfordre folk til at donere blod.

Men de godgørende formål virker ikke formildende på de republikanske pizzaelskere, og det hjælper heller ikke, at Scott Van Duzer har pustet yderligere til ilden ved at sige, at han tror Obama kunne slå den republikanske vicepræsidentkandidat, Paul Ryan, i en styrketrænings-duel.

Læs også: Sarah Palin hurtigere end Ryan - på 42,2 km

- Jeg kommer kun tilbage, hvis han 'piledriver' (wrestling-angreb, hvor modstanderen får smadret hovedet i gulvet, red.) Obama, næste gang han har chancen. Han er ikke engang tæt på at være republikaner, lyder det vredt fra en tidligere kunde.

Det er uvist, præcist hvor hårdt boykotten går ud over det amerikanske pizzeria, for der er også amerikanere, der er begejstrede for Scott Van Duzers Obama-støtte.

- Jeg er glad for at se, at det ikke er alle republikanere, der er Romney-robotter, skriver en amerikaner på nettet.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Jakob Hansen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik